Og jeg NÅR det - tror jeg!

Jeg er halvvejs med kroppen, præcist 19 felter. Min dårlige køkkenvægt (den elektroniske er løbet tør for batterier, pænt træls) siger, der er 90 gram i nøglet og 160 gram i den halve krop, jeg har strikket. Altså samlet omkring 250 gram, og det passer meget godt, jeg tror, der var 250-260 gram i det første bundt. Det næste bundt er også 250 gram, og hvis det bliver samme fordeling, er det sammenlagt 320 gram til krop, 180 gram til ærmer, dvs. der er mere end en tredjedel garn til ærmerne. Dét er et godt tegn, for en god tommelfingerregel siger vist (også iflg. min erfaring) at hellange ærmer tager ca. 1/3 af den samlede garnmængde, dvs. der burde kun være brug for ca. 160 gram - altså 20 gram i overskud.
Så Frida, synes du ikke, det lyder fornuftigt nok til, at du tør gå i gang? Jeg har faktisk overvejet at strikke det første ærme på med det samme, så jeg får et endnu bedre indtryk, men det felt, som er ærmegabet, er først lukket når jeg strikker næste skrå stribe op over ryggen. Jeg har valgt at begynde på det nye nøgle nu i stedet for at strikke færdig med det første, for så har jeg mulighed for at strikke begge ærmer samtidigt senere med hver sit nøgle, HVIS jeg synes, det kniber.

Jeg valgte i øvrigt Sensational Knitted Socks som gevinst. Det var et lyspunkt på en dag, hvor den lokale kloakmester/murermester kom med et tørkloset i en papkasse, så vi havde noget til NÅR vores toilet bliver helt og aldeles stoppet.
Det er over 14 dage siden vi fik et brev - i hvert fald 1½ uge efter vi havde sendt skadesanmeldelsen af sted, fordi det kneb igen - fra assurandøren om, at vi skulle kontakte ham eller han ville kontakte os. De 1½ times telefontid han har hver dag bruger han åbenbart ikke på at besvare opkald, for det lykkedes først at få fat i ham i går..og på næsten en måned kan det, der igen begynder at ligne et tilstoppet toilet, altså nå at bliver MEGET stoppet. Anna tør faktisk næsten ikke gå på toilettet herhjemme længere, fordi det stinker og ligner et andet festivaltoilet...men på den anden side kan Brian og jeg så mindes de mange år som medhjælpere på det hedengangne Midtfyns Festival, det er jo næsten lige nu, det plejede at blive afholdt - og der lugter lige sådan på vores badeværelse...
På FREDAG kommer assurandøren sammen med kloakmesteren for at vurdere, hvor galt det er, og kloakmesteren forventer, at assurandøren vil mene, det er brønden, der er stoppet (så skal de nemlig ikke betale noget), mens han heldigvis ved, at røret er smadret mindst ét sted, for den kikkert, de har haft nede, stødte på vand næsten med det samme...
Fed ting at stå med her 1½ uge inden vi tager af sted på ferie i Holland og overlader huset til min lillebror, der skal være vores "house sitter"....*SUK*

Og så har jeg i øvrigt bidt et princip i bagdelen i dag, for for at undgå at skulle vikle alt for meget garn af for at nå ned til starten på samme sted i mønsterrapporten, slugte jeg kamelen og lavede dem til delvist "tveæggede tvillinger" - Denne Opal Seide-farve har nemlig ikke meget forskel i striberne, men der ER en nuanceforskel på hver anden gule stribe, men derudover er der ingen forskel, så jeg har lavet farverne forskudte for hinanden. Det er så svag en forskel, at jeg liiiige kan leve med den.

 Ja, altså...til Webstriks Strikkefestival sidst i september!! Ikke alene har jeg meldt mig til, der er også blevet gjort plads i det stramme budget, så jeg kan betale i juni for at være der heeeeeele weekenden!!! .....oh, happy daaaaay.....oooooooooh, HAPPY day(s)!

 Min mor og jeg havde Anna med til et, som jeg nu med sikkerhed kan konstatere, traditionelt dårligt kræmmermarked i byen Bække nord for Brørup sidste weekend. Men på vejen hjem så vi et skilt i vejsiden, at der var loppemarked "i Den Gamle Stald" i Bække...moderen min huggede bremserne i, og vi kørte derind...feeed åbenbaring! En længe i en gammel gård var blevet en hyggelig udstillingsbutik med meget lækre antikke ting, men "nothing too fancy" - vi følte os faktisk hjemme med det samme, selvom vi ofte i sådan butikslignende lokaler kan føle os meget malplacerede og "jydske". Men de priser, altså...!! Det var som at komme i himlen, relativt set. Vi fik hver især nogle små samtaler med sælgeren, hun sagde selv, at de ikke havde ønsket horrible priser, og det må jeg sige. Jeg havde den meget, meget  lille pengepung med med Sesam-koden, men købte mig en kagedåse til 15 kroner, fordi jeg simpelthen ikke har haft en rigtig kagedåse hidtil og er begyndt at bage for meget til, at det går mere uden. En typisk, firkantet, ARI-kagedåse fra "dengang", jeg mindes dem tydeligt fra min mormors hjem. Og det sagde min mor, da jeg senere så en i deres "ekstra-lade" hvor de solgte knap så fine ting, og heriblandt en rund, ret rusten udgave af samme type til 10 kroner som jeg var lige ved at købe fordi det netop var sjovt at have en rund samt en firkantet, "Nej, lad den være, mormor har en i fin stand, den spørger jeg, om du må få, på søndag".

Det gjorde hun så, og 2 dage efter havde min mormor med stor glæde givet min mor en rektangulær, mat samt en stor rund dåse med af samme familie, så sådan kan man være så heldig (hvis man kan lide typen)!! Så nu behøver jeg end ikke overveje at købe sæt á 3 kagedåser som fx. Nordhjem sælger, for jeg synes naturligvis selv, mit scoop er meeeeeeget bedre, både pga. historien bag samt at de ikke er helt så ens som de "nye" sæt er...det kan jeg nemlig rigtig godt li'. (jeg opdagede den heldigvis også lige her og her til lavere priser, blot for min egen retfærdighedssans' skyld.)
På QXL findes der et krydderidåsesæt i samme serie, men dét er jo så til gengæld alt for meget, så vil jeg flygte ud ad mit eget køkken...lidt, ikke for meget, det er bedst.
Og nej, billedet er faktisk ikke af min egen dåse men nolet fra Nettet (*SCHY*) fra et ret dyrt sted på Nettet, hvor bare den runde her koster 69,- og man ikke skal gå langt mellem de meget rustne, gamle dåser, som ofte får prædikatet "med ekstra meget patina, hvilket bare gør dåsen mere charmerende"...nej, prøv at skrive "ubrugelig til andet end tom pynt", ven! Sorry, men der er altså forskel på antik og rustbunke.
Jeg har simpelthen ikke lys nok lige nu til at fotografere mit eget rose-trekløver (altså en stor rund, en stor firkantet og en mindre rektangulær), som jeg er meget, meget glad for og som er skyld i, at når jeg kommer ud på den anden side af en efterhånden langvarig arbejds-stress-periode, så vil jeg omarrangere lidt på to lidt irriterende åbne hylder i køkkenet (et levn fra de forrige ejere).


Anna er (desværre) begyndt at komme i en Carebears-fase...nok min egen skyld, da jeg har lånt et Carebears-computerspil på biblioteket. Men heldigvis er jeg så heldig at have hækleopskrifter til dem, så måske, kun måske, får Anna en dag en ekstra blød udgave af denne gule sag, for i kælderen, i min mors gamle loppemarkedsfund (garn i 4-5-6 sorte affaldssække til 100,- ialt) er der bl.a noget meget typisk 80'er-kyllingegult mohairgarn, og disse hæklede Carebears er faktisk efter min smag alt for åbne i maskerne...så måske var det en brugbar løsning. Meeeeen nu lad mig se, for planerne snubler over hinanden i mit hoved...men i praksisk sker der alt for lidt. Og desuden er det sikkert noget, der går over efter 5 minutter hos Anna, hun er typen...

Emil har nogle meget udprægede "udviklingsspring" (som jeg før har nævnt og som vi er nogen, der tror på, fordi vi har set det ske *s*) - han kommer ud på den anden side af ofte en feber-/sygdomsperiode og kan noget meget udpræget nyt i forhold til før feberen. I søndags havde han lige pludselig feber, der faktisk holdt op mandag morgen men også holdt ham hjemme mandag, for en sikkerheds skyld. Og de sidste 3-4 dage har han simpelthen slået benene væk under os konstant, for der kommer den ene selvstændigt skabte sætning efter den anden, på 3-4-5 ord. Det er ikke slut med papegøjesnakken endnu, den er der masser af, men konstant kommunikerer han med os, fører en konkret, aktiv og givende samtale, ja, han har sågar sladret om Anna i går, hvor han gik ud i køkkenet og så tøffede ind til gemalen i stuen (jeg sad på 1.-salen og arbejdede, men hørte det hele og var målløs bagefter) og sagde "Anna kravle op, må ikk'"...så drønede gemalen ud i køkkenet og opdagede ganske rigtigt en pige, der var klatret op på køkkenbordet... !! *hehe*