|
Mig, sagde hunden...
Her sludres ikke kun om strik men også om de små ting i hverdagen, som lige ligger på tungen og vil ud...og dem er der mange af, når man går hjemme med et lille barn... :o) Contact Me <- Det er udenbysk og betyder "send mig en mail" :o) ![]()
Arkiv
Knapper & ringe
Uddrag af mit strikkebogsbibliotek
WIP/UFO/POMM
WIPP Diamond Fantasy Shawl i Uruguay-garn (mig) ![]() Martha (mig) ![]() Sommertop af båndgarn (mig) ![]() Bluse med åben snoning (mig) ![]() Hæklet sommerfuglesjal (mig) ![]() Vintersjal i flammégarn (mig) ![]() Dominobluse (Anna) ![]() "Efterårstrøje" (mig) ![]() Top-Down-raglan (Emil) ![]() "123-Silkelund" (Klaralund) ![]() Slipover (Emil) ![]() Dobbelthue i strømpegarn (Anna) ![]() ...og altid mindst to par strømper UFO Domino-poncho (mig) "Pocket Aran Shawl" fra Folk Shawls "Kysmik"-slipover af E. Lavold (Brian) ![]() (24 felter) ![]() ![]() POMM Noget inspireret fra Anne-Claire Petit "Sleeve in your Pi"-sjal Poncho med broderi til Anna Diva Munken Diverse bluser i ALDI-garn Hæklet zigzag-jakke i rustfarvet uld/silkegarn Tivoli-raglantop Hæklet Mile-A-Minute-tæppe Bente B's stribede sjal (i hørgarn) Sjal i pelsgarn Sommerfuglesjal Hot Lava-cardigan i 123 Silk Tweed? Rebecca Wickel-Pulli i Nettogarn Strikket kjole i Vienna Isagers Zig-Zag-bluse i blå Opal Cotton Isagers Zig-Zag-cardigan i Kauni-garn En Kort, En Lang Kreationer
Gratis opskrifter og andet brugbart
Danske online-garnbutikker
|
![]()
22.5.06
Sikken Swap!!
Jeg er en smule mundlam! Jeg deltager i Knitters' Tea Swap og modtog min pakke i lørdags. Jeg stod og var liiiige godt i gang med at skrælle gennemtisset regn- og almindeligt tøj af Anna på badeværelset, så jeg bandede noget...men det holdt sandeligt hurtigt op, da! Posten ringede på, og så stod jeg med dette i hånden: En stor, stor boblekuvert, hvori det både raslede og klirrede og var bløde sager. Jeg havde lynende travlt med arbejde (det har jeg også nu, men NU skulle jeg altså vise jer godterne), så jeg kunne ikke pakke op med det samme. Men nogen siger jo også, at "all good things come to those who wait".Jeg vil lige fortælle, at Knitters' Tea Swap er en international swap (for de helt uforstående: En "swap" er en meget typisk blogverden-ting, hvor en person synes, det kunne være sjovt fx. at man samler sig en hel masse mennesker om at sende gaver til hinanden, hvor man tit aftaler, hvad det generelle tema for pakken skal være. Nogle laver mini-swaps, bare 2-4 mennesker sammen, nogen kalder det Gaveklubber, der er mange varianter). Vi skal sende te til hinanden, gerne vores yndlingste, noget garn i mindst en mængde, der svarer til at der kan laves et par strmøper af dem *s* og så noget mundgodt. ALT mit var bare godt. :o) ![]() Jeg fik en pakke heeeelt fra Australien (sjovt nok skal jeg også selv sende til Australien). Deri var der to bundter Lorna's Laces Shepherd's Sock i farven Aslan, en sød æble-tedåse, en tesi, en skæg ske fyldt med chokolade til at røre i kaffen med, en stor pose chokoladedækket tranebærvingummi, et højt glas med "Passionfruit Rock"-bolsjer og så 100 gram "Australian Eucalyptus" samt 50 gram af hver af "Vamilla Pearls", "Japanese Evening Mist" samt "Honey Sencha". Teerne er fra firmaet Sassafras, ligesom slikket.
Det er simpelthen en skøn pakke. Jeg kan ikke nænne at strikke strømper af garnet, for jeg kan max bruge et sæt hjemmestrikkede i to år, så er de grundigt gennemslidt. Men måske et meget stormasket sommersjal eller lignende? Det er jo kun ca. samme antal meter som et nøgle Opal. Jeg har ikke haft tid til at nyyyde teerne, men jeg prøvede lige eucalyptussen i går og den smagte ret behageligt. Vanilla Pearls er ret sjovt, det er vanilleblade (?), der er krøllet sammen i netop små kugler, og når man så hælder vand over, folder de sig ud. Jeg selv overvejer at sende bl.a. nogle gode marcipanbrød og måske en lille smule udvalgt lakrids? Modtageren er en kvinde på min alder (34) med to lidt større børn. Det skal jo, synes jeg, være noget ret dansk, det er jo klart det sjoveste. Jeg blev i hvert fald selv meget glad for de meget australske ting, jeg modtog (kortet af en rigtig sød Kookaburra-fugl er hængt op på min væg). Hvad te angår, tror jeg, jeg bl.a. vil sende en urtete, jeg har drukket siden jeg var ung teenager, nemlig "Stjernete". I mit barndomshjem fik vi tit "rugbrød", som vi kaldte det, som aftensmad, vi satte en masse lækkert pålæg på bordet, kogte nogle æg, lavede en god te og sad og hyggede os. Brian havde aldrig før oplevet, at man kunne hygge sig, mens man sad og spiste rugbrød, så vi har overført den til min nye familie og hver mandag (hvor Brian for noget et par år siden havde skakaften, så det skulle være nemt den dag) tager vi på en god indkøbstur når alle er kommet hjem, så køber vi pålæg til ugen samt noget ekstra godt til aftensmaden samme aften og så hygger vi. (hvor-kom-jeg-fra) Og den te, vi faktisk altid drak i mit barndomshjem til rugbrødsaftensmaden, var netop Stjernete. I received my package from my Tea Swap Partner this Saturday. The English version of this day's post here on my blog can be read here. kl. 13:32: *kuk-kuk, Bloglines!*
16.5.06
Et flyvende tillykke
*hulk* Hvor blev mit laaaange indlæg af? Jeg må prøve igen... Anna, min Anna blev endelig 4 i går, mandag. ![]() Vi holdt allerede festen søndag, hvilket er grunden til, at jeg har ligget vandret i luften siden lørdag morgen, flyvende, for at prøve at nå det hele - uden succes. Hvorfor har vi mødre næsten altid disse høje ambitioner om at bage alt selv til børnefødselsdage? Det vil jeg prøve at minde mig selv om til næste år, hvor jeg heller ikke har planer om at løbe tør for fedtstof aftenen før festen, hvor bl.a. fødselsdags-KAGEN og 2-3 slags småkager skal bages, eller løbe tør for flormelis til børnehavekagens glasur en halv time før vi skal gå. Eller for den sags skyld at stå med et tilstoppet lo*** 2 timer før de 14-15 gæster kommer (eller et helt slamsugerhold i hele huset, mens man bager, stresser og skal ud ad døren med to små børn). Men jeg FIK da bagt 4-5 omgange af favoritbollerne, et par plader hindbærsnitter (en ny, men ganske hyggelig oplevelse - også overhovedet at spise den slags kager) og en plade med yndlingssmåkagerne, ingefærsnitter. Dem kommer gemalen sågar selv og spørger efter, og der skal meget til, for han er slet ikke til søde sager. Vil I også smage? ![]() 100 gr blødt smør 2½ dl rørsukker 1 æg 1 tsk. bagepulver 1-2 tsk ingefær 1½ dl solsikkekerner 4 dl hvedemel Smør og sukker røres blødt sammen, og ægget tilsættes. De tørre ingredienser blandes og røres i. Dejen røres hurtigt sammen, hvorefter den tages ud på bordet og deles i 3. Tril hver del til en lang pølse som passer på bagepladen . Hver pølse lægges på bagepapiret på bagepladen, og trykkes lidt flad, så den bliver omkring 3-4 cm bred. Drys rørsukker over, og bag stængerne i ovnen ved 200 grader i et kvarters tid, de skal være dejligt lysebrune i kanten. Skær pølserne ud i skrå snitter, mens de stadig er lidt lune. Opbevares i kagedåse, men er nok spist inden du får den fundet frem. :o) Ifølge min opskrift kan hver pølse blive til ca. 20 snitter, men de må have en bredere ovn end mig. Jeg får cirka 10-14 snitter af hver pølse. Snitterne er lidt seje i det, og smagen er nærmest lidt nøddeagtig. Solsikkekernerne giver et dejligt "bid". På billedet kan man se de sørgelige rester, som nok ikke holder dagen ud. Og lagkagen blev altså en kedelig købelagkagebunds-ting med bananer og flødeskum, som gemalen måtte stå for, men sådan går det jo nogle gange. ![]() Der var nok ikke så mange, der lagde mærke til kagerne alligevel, for søndagens store oplevelse var ankomsten og opstillingen af Annas største, flotteste og mest mindeværdige gave. Hele svigerfamilien var gået sammen om denne Skagensrøde sag, som svigerfar havde brugt hele ugen forinden på at bygge. Ankomsten var en historie for sig, for pludselig kom der et rødt legehus kørende forbi på gaden, vi kunne ikke se hverken bil eller anhænger for bøgehæk. *S* Selv naboerne kom ud for at kigge. Og for at få huset ned i haven, måtte der både afmonteres et hegn og fældes en kaprifolie. Men ned kom det, med møje og besvær og en masse gammeldags trillen på brugbare brændeknuder. Så meget desto større glæde føler vi nu ved at have lagt så meget tid i haven på det seneste (man kan fx. ane gemalens nye, selvbyggede kompostkasse i flot lærketræ til højre for legehuset), selv vores familier roste os for den faktisk ret store indsats. *hihi* Nu skal vi så have lavet et kighul i døren på legehuset (ellers vanker der bare flere pandebuler), der skal syes flotte gardiner til, sættes en hylde op, males indvendigt osv...måske købes en voksdug i samme mønster som gardinerne...det bliver en hyggelig sommer. Strik? Joooo, en vaskeklud mere. *fnis* Denne gang en til Emil, i grøn, og så har jeg taget en på pindene til mig selv. De er simpelthen så dejlige, for det første går det hurtigt at strikke dem, jeg bruger selv ca. 33 gram garn til én klud med 90 masker på den bredeste led, for det andet er de enormt børnevenlige, fordi der er en hulkant hele vejen rundt - der er altså ikke nogen strop i, der knækker for et godt ord, og det er nemt at finde noget at hænge kluden op i, hvilket er særligt hensigtsfuldt over for unger (og mor), fordi det øger sandsynligheden for, at kluden rent faktisk også bliver hængt op efter brug og ikke af bare utålmodighed smidt på gulvet eller nærmeste henlægningsbrugbare sted. Jeg tror, jeg vil have en på pindene mere eller mindre konstant her til sommer, hvis jeg finder den rigtige blå (enten porcelænsblå eller Madam Blå-blå, begge to nogle blå farver, jeg er vild med at omgive mig med i køkkenet - min stue har til gengæld røde punkter *s*) vil jeg så overveje at lave karklude. De kan også fint bruges som dejlige, bløde numseklude til de helt små, hvis det er? My beauty, Anna, is now 4 years old. Things sure have changed these past 5-6 years, and I wouldn't change a thing (well, yes, maybe if we could have a little more money that would be nice, thank you very much *g*). Anna received the most wonderfull gift from all my in-laws; a wonderful homemade playhouse which fits nicely into our "renovated" garden. (klokken 21.14: Halooooo, Bloglines...er du der???) (Ja, klokken 21.48 var den der - min spooky teori går efterhånden på, at jeg skal nævne "Bloglines" i mit indlæg for at blive hørt?!)
12.5.06
Hvad mon der skete?
Det er sært, som man kan gå fra "aaaaaaaaadwr, hvor er de mærkelige" til "hmmmm, jeg tror da, jeg skal prøve" bare ved at se nye fotos (som der altså kun er links til i dette indlæg, ingen egne fotos - har været i haven heeeele dagen for bl.a. at gøre klar til et hjemmebygget legehus, Anna vist nok får af mine svigerforældre itil fødselsdag *jubii*). Hvad jeg snakker om? "Tåvarmere" til at have på i klipklapper. Jeg kunne sandt for dyden ikke fordrage synet af disse tåvarmere engang, men faktisk elsker jeg selv at gå i klipklapper om sommeren (har kun haft råd til de billige af plastic, men de er også dejlige), men jeg synes dog, de gnaver lidt mellem tæerne på længere gåture. Da bruger jeg så altid mine dejlige luftige dr. Scholl-sandaler. Men efter at ha' set de lækre tåvarmere, som Blue Blog's Alison lige har fået som en lille erkendtlighed for at være værtinde for en kæmpe strømpeudveksling, er jeg faktisk blevet lidt fortabt/forgabt. Der går kun cirka 50 gram strømpegarn til! Jeg tror nok, jeg oprindeligt syntes, at de så vildt mærkelige ud på Regias foto, men da jeg så Alisons foto, taget fra oven af, gav det pludselig mening. Så når Emils lækre bomuldsbluse, Emils vaskeklud og Annas fødseldagsfest (søndag) og egentlige fødselsdag (mandag) er overstået, ved jeg nok, hvad jeg skal bruge et par timer på. ...gad vide hvor længe der går denne gang, inden "jeg" dukker op på Bloglines. Nogle gange går der over et døgn!? I have somehow fallen kind of in love with toe warmers, which you can find a free pattern for on Regia's web site. I used to reeeeeally dislike them, but Alisons "show-off" has turned me.
10.5.06
En dejlig nørkledag
Lisette har fødselsdag i morgen. Hun er med i Webstrik, og vi er i samme fødseldagsgruppe (hvor vi, nogle stykker i den samme gruppe, udveksler små, hyggelige fødselsdagsgaver hen over året). Da Lisette jo, af gode grunde, har rigeligt med garn og jeg lever i en garnmæssigt lille udørk, besluttede jeg mig for en næsten total hjemmelavet gave - men af gode grunde vil jeg ikke vise jer noget (fik faktisk kun taget meget slørede fotos af én af tingene). Men senere kan jeg vise noget tilsvarende, som jeg har lavet til mig selv. Det blev i sidste øjeblik, mest fordi jeg *host* er begyndt på en lille, sød bomuldsbluse. Denne gang er det Emils tur, synes jeg. Fotoet er beklageligvis blevet lidt utydeligt, men i den lille størrelse håber jeg, det går - vores kamera er meget lidt tilfreds med solskin. Igen-igen-igen har jeg grebet i Aldi-bomuldskassen, men ja, farveholdningen er en helt anden denne gang! Haven bliver pænere og pænere, der er begyndt at komme blomster i mit nyanlagte bed. Ganske vist er det kun en kedelig gemserod, der er sprunget ud, men alligevel. *fnis* Jeg har været spændt på, hvilke stauder der har kunnet acceptere den lidt barske flytning; "Nåååh, hvad har vi så her, så-sku' -da-pokker-om-ikke-lige-vi-kan-hive-dig-op-med-lidt-rod- og-se-om-du-gider-vokse-et-andet-sted-for-du-er-sikkert-pæn-at-se-på." Med andre ord har jeg ikke gravet og flyttet med fløjls- men dog med nyindkøbte og uundværlige rosenhandsker på (køb eeeeeendelig bare dem i Sstr. Grene til 15,-, de er super!), og der er ikke meget system i nedgravningen igen. Nogle planter har jeg en ide om hvor høje de bliver eller lignende, og jeg ved allerede nu, at beddet får en grundtone i de pink/lyserøde farver (min elskede alunrod, en forfløjen valmue, som jeg pludselig indså stod der igen i bunken af murersand fra sidste år, og jo netop VAR en valmue, en muligvis klassisk rødlig bonderose, nogle lyserøde høstfloks og forhåbentligt en hel masse studenternelliker og alm. pink havenelliker og jeg aner knap nok selv hvad ellers) med en anelse lilla og violet (bl.a. sibiriske iris i læssevis), da det er de farver, jeg har kunnet finde på og genbruge fra grunden, som har stået nærmest uberørt, siden vi flyttede ind, men resten er bare...sjov og spænding, i min "børnehavehave". Det hele er jo efter filosofien, at hvis det overlever, er det fedt og billigst, hvis ikke, jamen så finder jeg noget andet at fylde hullet med. Eksempelvis vokser der i bøgehækken i det ene skel en masse jordbærplanter fra naboens nedlagte jordbærbed - dem hev jeg en masse op af i dag og sætter i et betonrør i morgen (de overnatter i jord i en potte), der står i vejen men ikke kan flyttes lige nu - giver det jordbær i år, er det jo super, også for ungerne, men sker der intet, har vi ikke tabt en krone men moret os. Og så har jeg jo købt en havebog! Netto havde nemlig Politikens Havebog i et stykke tid til 99,-, men nu har de haft dem liggende så længe, at de ville af med den for en 50'er! Glad var jeg. I have startet yet another thing in cheap cotton (around $0.70 per skein), this time it is a nice summery sweater for Emil in a 4x4 rib with a small v-neck. I have been wanting to knit in this colour combination for at while so this pattern seemed perfect. It was hard to stop knitting, but I had to make a gift for a knitter, Lisette, who owns her own yarn shop and thus does not seem to be needing more yarn. *lol* So the gifts are (almost) totally hand made and I hope she will like them. One part of the gift I also made an almost-copy of for myself and already am using. My new garden has given me its (my) first flower. Nothing fancy, just a very ordinary yellow flower, but it gives me hope that other flowers might reward me for my small battle this year.
8.5.06
"Sommer"-ramt
Nok er jeg en af dem, der som regel meget hurtigt gør folk opmærksom på, at det officielt ikke er sommer endnu, når vejret er som i disse dage, meeeeen....vi måtte altså til stranden i går. Jeg/vi er ikke strandmennesker af den slags, der ligger og slænger sig dagen lang, men en picnic på stranden med hjemmebagte gulerodsmuffins (forbavsende vellykkede) og ned i strandkanten og kramme det våde, kolde sand med tæerne, dét er godt. Vi kom til at love Anna hjemmefra, at hun ganske vist ikke kunne komme til at bade, men soppe, dét kunne hun helt sikkert få lov til. *tsk-tsk-tsk* Vi sku' ha' tænkt os om, sku' vi - jeg havde da godt hørt i radioen (og set på alle flagene, der var hejst i byen), at vinden mod sædvane stod lige ind på de østvendte kyster, men at tænke så langt som at det dermed også betød lavvande ved vestkysten, kunne vi ikke lige. Man er vel fra en lille havneby på øst-kysten *s* Vi tog den nemmeste tur, vi kendte, nemlig lige ned til Esbjergs "fire hvide mænd". Og sikke et syn! Der var lavvande omkring 100 meter ud, og Anna måtte "nøjes" med at sjaske med sine plasticskibe i de små pytter, der var i "havbunden". Men det føltes egentlig rigtig rart og meget mere sikkert end, at hun havde stået og leget i vandkanten i bare tæer i det faktisk meget kolde vand. På et tidspunkt gik vi en tur sammen, laaaaangt ud...det er os, man (ikke) kan se ved pilen på billedet, der er taget 4-5 meter fra den normale strandkant. Emil var for første gang på stranden, det blev en hård - men spændende - tur for ham. Nok hyggede han sig gevaldigt med en spand og sin elskede blå plasticskovl, men han skulle ikke nyde noget af at have strømperne af, og han stod også op under hele opholdet på strandet, for det der sand-noget...det ku' de altså godt beholde for sig selv i Esbjerg, det sku' han bestemt ikke ha' med hjem i sandalerne eller mellem tæerne, hvis man spurgte ham. :o) I dag, mens jeg gik og ventede på, at Bebiane kiggede ind til en kop kaffe, kom posten med en "godtepose" fra Vivian. :o) Noget af den er allerede taget i brug og lagt i min ene strikketaske, nemlig maskemarkørerog en strikkeberegner, men der fulgte også noget skønt garn samt en "vindepind" med...waaaaaauw! TAK, Vivian, sku' det være en anden gang! *fnis*Strikkemæssigt er det ikke de store ting, jeg får bedrevet. Jeg prøver at ta' mig sammen til at sy en prinsesskjole til Anna inden hendes 4-års fødselsdag på mandag, men det kniber med initiativet, da jeg kun har "restestoffer" at gøre med og ikke kan finde fokus frem til at lede bladene igennem efter et mønster. Men jeg havde liiiiiige behov for noget let, så Anna har nu fået sig en dejlig vaskeklud, nemlig den, man kan se under garn og vindepind på fotoet. Tøsen kan bl.a. godt lide lilla, så det bliver nok hendes farve fremover, og Emil får så grøn at forholde sig til - så er det ikke så overvældende med "pigefarver" og "drengefarver", hvis vi kan undgå det. .o). Åh, forresten, tak for jeres søde komplimenter, både om huer og unger. *hihi* Ja, de ER søde...vælg selv. :o) Min mors butik, "Hos Kamma", skal i øvrigt sælge "gamle ting", lige fra porcelæn og stel fra først i sidste århundrede, over Børnehjælpsdagsfigurer, til hospitalsvaser, Rosti-ting fra 70'erne og gamle dåbskjoler... We all went to the beach yesterday, not to swim or sun bathe but just on a picnic and to let the kids have that cheap experience. Especially Anna loved it, and one of the big things to her was our walk on the "ocean bottom"; there vas a low tide and we could have walked about a 100 metres out before we would get to the water - but we only walked about half the way. Emil loved the experience as such and playing with his little blue pastic shovel and a plastic bucket, but he really disliked the sand - he even kept his socks on in the sand! :o) This morning I received a "thank you"-package from Vivian because I helped her with a couple of translations. Any time, Vivian! :o)
2.5.06
Peter Pumpkinhead Titlen er en sang, jeg måtte tænke på, hver gang jeg ser på Anna og Emil i morges. I sidste uge fandt jeg nemlig denne opskrift på en tomathat (der er i øvrigt en fejl i opskriften, så vidt jeg kan se - tallene passer ikke sammen) og jeg var af en eller anden grund *host* NØDT til at strikke den. Det tog heller ikke lang tid, rød helårsbomuld og dobbelt grøn alm. tyndt bomuld som jeg måtte købe til, da jeg ikke ejede grønt bomuldsgarn, og ikke ret mange timer, så var den klar.Så her er altså Emil Tomatohead. Den er lige til den lille side, eller rettere korte. Opskriften er jo en babyhue og jeg var ikke helt sikker på Emils hovedstørrelse. Han sov, da jeg strikkede den færdig, så jeg kunne ikke måle, så det er vist mest en "tomato beanie" - en tomatbønne? *fnis* Jeg har aldrig rigtigt været så meget til jordbærhuer, blåbærhuer etc., jeg tror egentlig det hang sammen med, at "alle" børn har dem og der var sådan en eller anden forventning om, at en strikker naturligvis laver sådan en til sine børn...jeg ved det ikke. Men denne her var alligevel så sjov og anderledes i sin enkelhed (det er jo bare en jordbærhue uden kerner), at den bare måtte laves. Og Anna blev naturligvis misundelig. *s* Heldigvis for hende fandt jeg på en måde at undgå, at en jordbærhue til hende blev alt for ordinær. Jeg håber, det lige kan anes: HAMA-perler!! Jeg har lige strikket en let mislykket Odessa (for tyndt garn) men lærte at strikke med perler, så for at bevare det barnlige i en jordbærhue, gøre den lidt sjov, trak jeg plasticperler på helårsbomuldsgarnet og strikkede dem ind som kerner. På hver anden omgang med perler ligger perlerne på venstre side af maskerne, på hver anden omgang ligger de på højre side. Anna (og jeg selv) er vild med den, så bedre kan det jo ikke blive. :o)Skal vi så osse lige ta' en hurtig med både Emil Tomatohead og Anna Strawberryhead? ![]() Og lige til sidst er der den sommerbluse, jeg viste monteringen af sidst, men uden indhold, for hun er jo i børnehave i dag (med konstateret mellemørebetændelse på begge ører, heldigvis smertefrit): ![]() Den er strikket i en kombination af str. 4 år og str. 5 år (med andre småændringer, bl.a. kortere ærmer), fordi jeg var nervøs for, at jeg som sædvanligt ville ende med en bluse med for lille halsåbning. Men den passer perfekt! Halsudskæringen er en 1x1-rib, der er lagt dobbelt, så den sidder simpelthen rigtig godt, flaner ikke og er mere end rigeligt stor til Annas for alderen og højden store hoved. Åååååååh ja...weekenden er jo også blevet brugt på denne her: ![]() Min mors kommende online-butik. Blot det at lave en råskitse til et logo kan virkelig trække tænder ud, men det skal jo føles rigtigt, det skal afspejle hende, det skal holde i flere år uden at hun bliver træt af det, og ikke mindst skal det kunne bruges på tryk, visitkort og lignende, så max 3 farver...og dette her (som stadig er en råskitse) blev resultatet. Et logo til en butik, der skal sælge antik og semiantikke ting, ikke nyere ting. Hun er jo alene, så vi er hendes sparringspartnere på alle mulige områder i den forbindelse, og ikke mindst hendes "butikshåndværkere" (det og fotografering af varer brugte jeg weekenden på - udover at strikke huer). Nej, I får intet link endnu, for butikken kører slet ikke...jeg skal lige lære kodningen at kende og få det helt op at stå, det tager tid. I have made a tomato beanie for Emil and a strawberry hat with HAMA beads (!) for Anna this weekend. The colours are perfect for my two rugrats! :o) And I finished Annas summer top which I showed the finishing seams of in my last posting. It fits her perfectly and will also without a doubt fit her next year, so I am very pleased with the result - from a pattern from 1984. :o)
27.4.06
Aversion <-> Passion
Jeg ved slet ikke, hvorfor det altid er så svært for mig at komme i gang med montering af strik. Jo, altså...til dels, fordi det for mig ikke så meget er resultatet som den kreative proces, der tæller. Strikkeriet er blevet mit "jeg er mor til to små børn"-kreative åndehul, før de kom til malede og tegnede jeg rigtig meget, lavede smykker, indrettede hjem osv...men det kan man ikke med små børn. Men jeg kan simpelthen sidde med et stort smil om læberne, når jeg endnu engang opdager, hvor pænt man kan få lavet en montering i modsætning til de færdigkøbte strikkede ting: ![]() ![]() Det er fra Annas hulmønstrede sommerbluse, den, hvor opskriften stammer fra 1984 eller deromkring. Og nej, den er endnu ikke blevet vasket eller skyllet op, så maskerne og hulmønstrene er endnu lidt ujævne...men de dage, hvor man bare liiiige rammer i plet med maskestingene og ærmekuplerne første gang, er bare så gode dage. Og hvis jeg formår at sy en sidesøm sammen, så den eneste umiddelbare sladrehank er det faktum, at der er 5 masker mellem hver lodret hulrække, men 6 masker i siden (3 masker fra hver sin side), så bliver jeg altså liiiige lidt højere. :o) Om ikke så længe håber jeg, jeg kan få et foto med indhold i (jeg skal dog lige have lavet halskanten OG ha' Emil til læge her lige om lidt, han lyder som om han er 90 år ældre end han er, sådan hviner og hvæser og fløjter det, når han trækker vejret - igen), og så et foto af en færdig Odessa, der også lige skal skylles op, så den kan blive rettet lidt til. I hate finishing my work - but then again, I just love it, when the seams get as nice and even as this. Why is it I always forget how happy this makes me - the way a hand stitched seam can be so nice and even compared to seams on store bought clothes?
27.4.06
Sådan skal min have se ud Jeg fik lige behov for at sætte en forårsbaggrund på min blog... Jeg sidder lige nu og knokler med at finde på gaveønsker til Anna, der bliver 4 den 15. maj. Når man beder hende kigge i et legetøjskatalog, kommer hun konstant med "Jeg kunne også ønske mig......" og så et eller andet dybt uigennemtænkt (hmmm, kan noget i grunden være det?), babylegetøj eller et eller andet hun slet ikke aner hvad er, når man går hende på klingen. Så jeg tjekker rundt hos de kendte favoritter Ikea, Den Gamle Skole og Krea, det er så enkelt overskueligt, og gavegiverne kender kotumen. Individualiserede ønskesedler står den også på i år, for så slipper jeg forhåbentligt for dubletter og behøver ikke bekymre mig om, hvorvidt Anna holdee gode miner til slet spil og alt det der. Ja, for jeg er opdraget med, at man tager lige godt imod en gave om man så allerede har den eller ej, og i min verden bytter man ikke alle mulige gaver i butikkerne dagen efter, blot fordi man hellere vil ha' noget andet - så kan man lisså godt bare ønske sig penge/gavekort. Men jeg ved godt, det er meget normalt. Det er gået op for mig, at jeg snart skal se at finde penge til Strikkefestivalen i Webstrik! *GLUP* Og jeg er lidt på Herrens mark (bare der ikke er noget skvalderkål dér), for jeg har ikke fået kontaktet nogen om at dele et dobbelt- eller flerpersonersværelse, og har egentlig ikke lyst til et enkeltværelse pga prisen. Skal jeg mon bare melde mig til og så regne med, at jeg bliver "matchet" i bedste kontaktbureau-stil? Kan selvfølgelig lige spørge arrangørerne... Ang. skvalderkål, som Teheksen (velkommen til Blogland!) bringer en opskrift på frikadeller med (tak for det), så har jeg overvejet sådan noget i den stil. Har også læst, man kan hakke det og fx. putte det i madbrød eller lignende, det smager ikke af det store. Men jeg tror, vores skvalderkål (som der ellers er rigeligt af) vokser for tæt på trafikken, nok er det en villavej, men der kører jævnligt biler forbi. Jeg har egentlig lidt aversioner mod skvalderkål og andet ukrudt som mad, for min mor benytter enhver omtale af skvalderkål til at fortælle om, da jeg var spæd og vi boede på Ama'r, og de havde et par nære venner, der boede i kolonihavehus lige ved siden af Thomas og Anisette Koppel som åd store mængder skvalderkål der stod i kæmpe - og gratis - mængder i deres kolonihave eller marken bagved eller sådan noget. Ak ja, sjovt, som man tit føler modstand mod sin tidlige barndom, moden fra dengang etc... Og haven? Jeg flytter stadig rundt så det er en lyst. Fandt store mængder ukendte løgplanter i dag, som jeg flyttede over i "mit" bed fra et andet bed, der skal tømmes for ukrudt og tilsås med diverse af de sikkert ubrugelige poser "Sommereng" eller "Sommerblanding" eller hvad de ellers hedder, man kan købe til ingen penge. Men det er et bed rundt om en terrasse, der aldrig bruges pga. placeringen - den ligger på siden af huset uden hverken direkte adgang eller for den sags skyld et vindueskig fra huset - som jeg tænkte, jeg kunne smide nogle poser af den slags ud over. Så er der forhåbentligtg lidt at plukke af og måske endda 1 eller 3 forskellige flotte blomsterarter, jeg senere kan høste frø fra til næste år. Alene dét ville være prisen på frøposerne værd, at kunne høste sine egne frø...gotta luv' it. ![]() Jeg fik i øvrigt lidt penge til overs og har flottet mig, som den nye haveamatørentusiast, jeg nu er. Jeg har altid været vild med planter, at plante, at plante ud (før var det stueplanter, en nabo og jeg kæmpede om at få flest krammet ind på 60 kvm - vi havde hver i hvert fald omkring 100 planter), så en Paper Potter måtte jeg jo have. Den billigste, jeg har fundet uden at shoppe ret meget rundt, var hos Havegalleriet. For at alt det sjove overskud ikke skulle være helt hen i vejret i forhold til porto, har jeg også bestilt en tub-trug som dem på fotoet (min er grøn). Måske ser de lidt "kedelige" ud, men jeg faldt for dem med et brag og har siden læst lidt mere om dem. Det må helt klart være sagen. I am trying to make a wish list for Anna - she will be four on May 15th and the wishes she makes herself, based on toy catalogues, are not some I'd like to put on her wish list. *giggle* I am still a bit muc into gardening, and to keep the fun in it I'v ordered myself some new garden toys, a paper potter end a tub trug.
24.4.06
Nælder inde og skvalder ude
Nej, dette er ikke en haveblog, men seeeeeeeeeeeeee! Linda, den supersøde sveske, har sendt mig en masse selvindsamlede blomsterfrø fra sin egen have! Det er helt perfekt! Jeg kan slet ikke vente til jeg får dem sået og de spirer og de (forhåbentligt *glup*) bliver til smukke blomster, så vil jeg tænket på Linda hver gang jeg kigger ud ad vinduet! :o). Der var frø imellem til blomster, som enhver nok kender, men der var også for mig helt nye bekendtskaber, fx stolte kavalerer og kantbælg. Farvevalget er liiiige mig, lyserøde, rosa, hvide, lilla. Beddet er slet ikke helt klar endnu, men jeg vil glæde mig til, at temperaturerne efter sigende stiger kraftigt i den kommende uge og se, om jeg snart kan få det efterhånden langtrukne arbejde "afsluttet". Linda, du er en haveengel! Ikke, fordi der er noget at prale af som sådan, men I skal da lige se noget af det, jeg snakker om: ![]() Lige til venstre for billedet er der et lille stenbed, hvis det er det, man kalder det - ellers bliver det i hvert fald sådan. :o) Mange års mos dækkede over et par kvadratmeter med store sten, som jeg har fået afdækket og så har sat husløg imellem. Alt det jord, I kan se her (og lidt mere til højre), var før mos/græs, med hovedvægten på mos, og jeg har hevet det af pr. håndkraft. og kultiveret stykket grundigt. Men der er stadig et væld af rødder fra både græs og tjørnehækken i baggrunden. De spæde planter, man kan se, er et udvalg af stauder, jeg har fundet rundt omkring på grunden. Det er de færreste jeg kan huske hvad er, men der er vist nok sibirisk iris iblandt og mørkerose stokroser samt søde, almindelige kornblomster. Foran huset mod vejen i det bed, der skal sløjfes, vokser der lige nu (hvide) anemoner, og dem skal jeg have reddet nogle flere af, for det er nogle af de sødeste forårsblomster og hvis de nu kunne blive bunddække i bedet, vil det være perfekt. Jeg frygter lidt, at jeg har fået transporteret skvalderkål til det nye bed fra de stauder, jeg har fundet andre steder, for vi har en del af stadset...men det må jeg jo ta', som det kommer. I weekenden fældede gemalen en kæmpestor syren i baghaven. Den var flot, men stod forkert, nemlig der, hvor Anna og Emil skal have bygget et legehus, så der var ikke andet at gøre end at fjerne den med rod og alt. Jeg har klippet en gren af og vil se, OM jeg monstro kan få den til at slå rod, for jeg har en god ide til, hvor der gerne må stå så stor og dominerende en busk. Vores have er ret lille, så alt for store planter dur ikke. Jeg har det lidt ambivalent med syrener - de dufter fantastisk, blomsterne er nogle af de smukkeste...men glæden er alt for kort, og så er busken egentlig bare...en busk. Af samme grund er jeg heller ikke til japanske kirsebærtræer eller magnolier, i hvert fald i min egen have. Jeg nyder dog i høj grad synet, når jeg er ude at gå. Og jeg har altså også fået strikket, selvom jeg faktisk er godt i gang med at bygge en onlinebutik op for min mor. Jeg er næsten færdig med Odessa, som er rigtig sjov at strikke. Jeg er dog noget overrasket over/utilfreds med de ret store huller, jeg får lavet ved omslagene. Til dels var det forventet med noget i den stil, for garnet er en tand for tyndt og pindene er 0,5 nummer mindre end i opskriften, men jeg trøster mig med at for det første retter det sig nok lidt, hvis hatten lige bliver skyllet op i noget vand og lagt til tørre, for det andet retter det sig faktisk, når man tager huen på, og for det tredje ved de færreste "udenforstående" jo, at det ikke skal være sådan. Jeg har i den forgangne uge forresten oplevet noget så sært som nældefeberudbrud et par gange. En nat var jeg ved at blive vandvittig af, at det kløede på min ene hofte, jeg vågnede ligefrem op af det flere gange. Dagen efter var der intet, men 2 dage efter gik det løs igen, først på overarmene, i hovedbunden, så ned på ballerne, på lårene og da jeg gik i seng begyndte det på knæene, ildrøde, store og skarpt afgrænsede plamager, der nærmest så ud, som om jeg var blevet skoldet eller lignende. Jeg slog det som sædvanligt hen, men i løbet af natten var det galt igen, jeg blev vækket af, at det kløede, og så slog det mig at hvis det var en allergisk reaktion (jeg kendte kun til nældefeber af navn), så måtte vores høfeberpiller/antihistaminer da kunne bruges, så jeg tog en og nåede faktisk at falde i søvn, inden det virkede. Men det hjalp åbenbart. Og i forgårs var det liiiiige præcist ved at komme igen, da jeg skulle i haven, men så tog jeg igen en pille og fik det åbenbart slået ned, inden det blev slemt. Så nu forstår jeg dem, der har antihistaminer liggende i medicinskabet som en sikkerhed, som vi andre har hovedpinepiller... Jeg kan ikke regne ud, hvad/om det skulle opstå af noget udefrakommende, for min adfærd er jo ikke anderledes, end den plejer...så jeg må nok bare gå ud fra, at det bare skal overstås og kan være væk når som helst. Men det er ikke sjovt, så længe det står på. I am still working with my new garden, I actually get restless if I have to wait more than two days before I can get out there. Great feeling! Last week I experienced nettle rash for the first time, but I had 3 outbreaks a few days apart. Luckily I suffer from hay fever already, so we had antihistamines in the house. It took me some days to figure out what was going on and what could help me, but now I hope I have it under control again.
21.4.06
Min første pelargonie :o) Så er det sandelig sket - jeg købte i dag min første pelargonie. Jeg gik på Brørup Marked for at finde flere - nødvendige - opbevaringskasser til ungernes legetøj, men som noget af det første faldt jeg over hvide og lilla juleroser til 20 kroner stykket!! ![]() Da jeg hver dag går og hygger mig ved synet af den lilla julerose, som jeg har fået fra min mormors have, og da jeg er meget begejstret for vinterblomstrende blomster, røg der sådan en op i klapvognen - dén pris var jo for vild. Lidt længere henne stod der en masse flotte pelargonier til også 20 kroner...og jeg har egentlig hidtil bare betragtet den som en typisk "oldemorblomst", som alle over 70 havde stående i deres vindueskarme i overflod og en plante, der altid stod i sammenplantningerne (NO offence, virkelig...!), og det var ikke liiiige noget for mig. Men i min gang med barnevogn hver dag året rundt har jeg efterhånden set, både hvor flotte de er på en flot solskinsdag samt hvor holdbare de er og hvor forskellige de kan tage sig ud. Så der røg altså en flot pink en op i klapvognen til julerosen. Jeg overvejede en klassisk rød eller en af dem, der blev kaldt "engelske" (hvad mon forskellen er), da det normalt vil være det, jeg går efter, de klassiske eller typisk engelske varianter...men denne pink var bare for flot. Så må det bliver til en rød senere. :o) Kort efter købte jeg så også "lige" et (grydelågs-)stativ at hænge op på væggen til alle vores blade, så de ikke ligger og flyder på spisebordet og skal flyttes med 2-3 gange om dagen (ses i baggrunden) til en 20'er mere, samt en ukrudtsdamper til 60,-. Sidstnævnte har vi flere gange overvejet, om sådan en kunne hjælpe os med at holde vores fliseareal ukrudtsfrit, så nu håber jeg da, den virker - jeg har det i hvert fald, om noget, godt med, at den kun skal bruge rent vand, ikke noget gift eller gas eller lignende...så er samvittigheden i orden (jaja, jeg ved godt, den bruger strøm - ukrudsdamperen, ikke samvittigheden). Og opbevaringskasser til legetøjet? Dem fik jeg ingen med hjem af... I went on a bargain hunt today...as a new thing I actually bought two plants for the garden, a white Helleborus and a pink Pelargonium. I love the colours so I cannot wait till the weather gets better again and I can plant them, one in the garden and one in a flower pot for the front dor.
|
Til de hurtige...
Aktive Knit-Alongs
Skandinaviske strikkeblogs
[dk] Europæiske strikkeblogs
Frau Wimmer Strickt [ d ] Der Kleine Sockhaus [ d ] Wapitis Online Gedanken [ d ] Strickgedanken [ d ] Das kleine Nadelspiel [ d ] Stricktick [ d ] Stricknadel & Co. [ d ] Sockentraum [ d ] Tanjas Wollrausch [ d ] Steffis Strickschrift [ d ] Figinos Welt [ d ] Sinn & Sinnlichkeit [ d ] BaerMichael [ d ] Alternative Knitting [ uk ] All Tangled Up [ uk ] Resten af verdens strikkeblogs (næsten)
...asiatiske... Tricoquelicot [ j ] Pinku Rocks [ j ] Kenko Knits [ j ] Lum403 [ j ] Eva's Knitting Journal[ ch ] Little Purl of the Orient[ ch ] ...australske... Knittsqueak Witty Knitter KittyBaroque ...nord-amerikanske... Dit og dat
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||