Vi holdt allerede festen søndag, hvilket er grunden til, at jeg har ligget vandret i luften siden lørdag morgen, flyvende, for at prøve at nå det hele - uden succes. Hvorfor har vi mødre næsten altid disse høje ambitioner om at bage alt selv til børnefødselsdage? Det vil jeg prøve at minde mig selv om til næste år, hvor jeg heller ikke har planer om at løbe tør for fedtstof aftenen før festen, hvor bl.a. fødselsdags-KAGEN og 2-3 slags småkager skal bages, eller løbe tør for flormelis til børnehavekagens glasur en halv time før vi skal gå. Eller for den sags skyld at stå med et tilstoppet lo*** 2 timer før de 14-15 gæster kommer (eller et helt slamsugerhold i hele huset, mens man bager, stresser og skal ud ad døren med to små børn).
Men jeg FIK da bagt 4-5 omgange af favoritbollerne, et par plader hindbærsnitter (en ny, men ganske hyggelig oplevelse - også overhovedet at spise den slags kager) og en plade med yndlingssmåkagerne, ingefærsnitter. Dem kommer gemalen sågar selv og spørger efter, og der skal meget til, for han er slet ikke til søde sager.

Vil I også smage?

100 gr blødt smør
2½ dl rørsukker
1 æg
1 tsk. bagepulver
1-2 tsk ingefær
1½ dl solsikkekerner
4 dl hvedemel

Smør og sukker røres blødt sammen, og ægget tilsættes. De tørre ingredienser blandes og røres i. Dejen røres hurtigt sammen, hvorefter den tages ud på bordet og deles i 3. Tril hver del til en lang pølse som passer på bagepladen
. Hver pølse lægges på bagepapiret på bagepladen, og trykkes lidt flad, så den bliver omkring 3-4 cm bred.
Drys rørsukker over, og bag stængerne i ovnen ved 200 grader i et kvarters tid, de skal være dejligt lysebrune i kanten. Skær pølserne ud i skrå snitter, mens de stadig er lidt lune. Opbevares i kagedåse, men er nok spist inden du får den fundet frem. :o)

Ifølge min opskrift kan hver pølse blive til ca. 20 snitter, men de må have en bredere ovn end mig. Jeg får cirka 10-14 snitter af hver pølse. Snitterne er lidt seje i det, og smagen er nærmest lidt nøddeagtig. Solsikkekernerne giver et dejligt "bid". På billedet kan man se de sørgelige rester, som nok ikke holder dagen ud.

Og lagkagen blev altså en kedelig købelagkagebunds-ting med bananer og flødeskum, som gemalen måtte stå for, men sådan går det jo nogle gange.

Og lige til sidst er der den sommerbluse, jeg viste monteringen af sidst, men uden indhold, for hun er jo i børnehave i dag (med konstateret mellemørebetændelse på begge ører, heldigvis smertefrit):


Den er strikket i en kombination af str. 4 år og str. 5 år (med andre småændringer, bl.a. kortere ærmer), fordi jeg var nervøs for, at jeg som sædvanligt ville ende med en bluse med for lille halsåbning. Men den passer perfekt! Halsudskæringen er en 1x1-rib, der er lagt dobbelt, så den sidder simpelthen rigtig godt, flaner ikke og er mere end rigeligt stor til Annas for alderen og højden store hoved.

Åååååååh ja...weekenden er jo også blevet brugt på denne her:

I have made a tomato beanie for Emil and a strawberry hat with HAMA beads (!) for Anna this weekend. The colours are perfect for my two rugrats! :o)
And I finished Annas summer top which I showed the finishing seams of in my last posting. It fits her perfectly and will also without a doubt fit her next year, so I am very pleased with the result - from a pattern from 1984. :o)

Lige til venstre for billedet er der et lille stenbed, hvis det er det, man kalder det - ellers bliver det i hvert fald sådan. :o) Mange års mos dækkede over et par kvadratmeter med store sten, som jeg har fået afdækket og så har sat husløg imellem. Alt det jord, I kan se her (og lidt mere til højre), var før mos/græs, med hovedvægten på mos, og jeg har hevet det af pr. håndkraft. og kultiveret stykket grundigt. Men der er stadig et væld af rødder fra både græs og tjørnehækken i baggrunden. De spæde planter, man kan se, er et udvalg af stauder, jeg har fundet rundt omkring på grunden. Det er de færreste jeg kan huske hvad er, men der er vist nok sibirisk iris iblandt og mørkerose stokroser samt søde, almindelige kornblomster. Foran huset mod vejen i det bed, der skal sløjfes, vokser der lige nu (hvide) anemoner, og dem skal jeg have reddet nogle flere af, for det er nogle af de sødeste forårsblomster og hvis de nu kunne blive bunddække i bedet, vil det være perfekt. Jeg frygter lidt, at jeg har fået transporteret skvalderkål til det nye bed fra de stauder, jeg har fundet andre steder, for vi har en del af stadset...men det må jeg jo ta', som det kommer.
 I weekenden fældede gemalen en kæmpestor syren i baghaven. Den var flot, men stod forkert, nemlig der, hvor Anna og Emil skal have bygget et legehus, så der var ikke andet at gøre end at fjerne den med rod og alt. Jeg har klippet en gren af og vil se, OM jeg monstro kan få den til at slå rod, for jeg har en god ide til, hvor der gerne må stå så stor og dominerende en busk. Vores have er ret lille, så alt for store planter dur ikke. Jeg har det lidt ambivalent med syrener - de dufter fantastisk, blomsterne er nogle af de smukkeste...men glæden er alt for kort, og så er busken egentlig bare...en busk. Af samme grund er jeg heller ikke til japanske kirsebærtræer eller magnolier, i hvert fald i min egen have. Jeg nyder dog i høj grad synet, når jeg er ude at gå.

Og jeg har altså også fået strikket, selvom jeg faktisk er godt i gang med at bygge en onlinebutik op for min mor. Jeg er næsten færdig med Odessa, som er rigtig sjov at strikke. Jeg er dog noget overrasket over/utilfreds med de ret store huller, jeg får lavet ved omslagene. Til dels var det forventet med noget i den stil, for garnet er en tand for tyndt og pindene er 0,5 nummer mindre end i opskriften, men jeg trøster mig med at for det første retter det sig nok lidt, hvis hatten lige bliver skyllet op i noget vand og lagt til tørre, for det andet retter det sig faktisk, når man tager huen på, og for det tredje ved de færreste "udenforstående" jo, at det ikke skal være sådan. Så jeg strikker ufortrødent videre, selvom jeg egentlig normalt ville være noget mere perfektionistisk med sådan noget. Og jeg har jo garn og perler til maaaange endnu, så måske får alle Annas kusiner (dem er der 3 af nu, ingen fætre) også en hver her til sommer, når vi skal til Holland, for hvis solen skinner er det jo ret vigtigt med noget på hovedet.

Jeg har i den forgangne uge forresten oplevet noget så sært som nældefeberudbrud et par gange. En nat var jeg ved at blive vandvittig af, at det kløede på min ene hofte, jeg vågnede ligefrem op af det flere gange. Dagen efter var der intet, men 2 dage efter gik det løs igen, først på overarmene, i hovedbunden, så ned på ballerne, på lårene og da jeg gik i seng begyndte det på knæene, ildrøde, store og skarpt afgrænsede plamager, der nærmest så ud, som om jeg var blevet skoldet eller lignende. Jeg slog det som sædvanligt hen, men i løbet af natten var det galt igen, jeg blev vækket af, at det kløede, og så slog det mig at hvis det var en allergisk reaktion (jeg kendte kun til nældefeber af navn), så måtte vores høfeberpiller/antihistaminer da kunne bruges, så jeg tog en og nåede faktisk at falde i søvn, inden det virkede. Men det hjalp åbenbart. Og i forgårs var det liiiiige præcist ved at komme igen, da jeg skulle i haven, men så tog jeg igen en pille og fik det åbenbart slået ned, inden det blev slemt. Så nu forstår jeg dem, der har antihistaminer liggende i medicinskabet som en sikkerhed, som vi andre har hovedpinepiller...
 Jeg kan ikke regne ud, hvad/om det skulle opstå af noget udefrakommende, for min adfærd er jo ikke anderledes, end den plejer...så jeg må nok bare gå ud fra, at det bare skal overstås og kan være væk når som helst. Men det er ikke sjovt, så længe det står på.

I am still working with my new garden, I actually get restless if I have to wait more than two days before I can get out there. Great feeling!   And Linda sent me a beautiful selection of flower seeds from her own garden; I can't wait to get them out there and see them sprout. It looks like a very beautiful summer is waiting.
 Last week I experienced nettle rash for the first time, but I had 3 outbreaks a few days apart. Luckily I suffer from hay fever already, so we had antihistamines in the house. It took me some days to figure out what was going on and what could help me, but now I hope I have it under control again.