Og så har jeg i øvrigt bidt et princip i bagdelen i dag, for for at undgå at skulle vikle alt for meget garn af for at nå ned til starten på samme sted i mønsterrapporten, slugte jeg kamelen og lavede dem til delvist "tveæggede tvillinger" - Denne Opal Seide-farve har nemlig ikke meget forskel i striberne, men der ER en nuanceforskel på hver anden gule stribe, men derudover er der ingen forskel, så jeg har lavet farverne forskudte for hinanden. Det er så svag en forskel, at jeg liiiige kan leve med den.

 Ja, altså...til Webstriks Strikkefestival sidst i september!! Ikke alene har jeg meldt mig til, der er også blevet gjort plads i det stramme budget, så jeg kan betale i juni for at være der heeeeeele weekenden!!! .....oh, happy daaaaay.....oooooooooh, HAPPY day(s)!

 Min mor og jeg havde Anna med til et, som jeg nu med sikkerhed kan konstatere, traditionelt dårligt kræmmermarked i byen Bække nord for Brørup sidste weekend. Men på vejen hjem så vi et skilt i vejsiden, at der var loppemarked "i Den Gamle Stald" i Bække...moderen min huggede bremserne i, og vi kørte derind...feeed åbenbaring! En længe i en gammel gård var blevet en hyggelig udstillingsbutik med meget lækre antikke ting, men "nothing too fancy" - vi følte os faktisk hjemme med det samme, selvom vi ofte i sådan butikslignende lokaler kan føle os meget malplacerede og "jydske". Men de priser, altså...!! Det var som at komme i himlen, relativt set. Vi fik hver især nogle små samtaler med sælgeren, hun sagde selv, at de ikke havde ønsket horrible priser, og det må jeg sige. Jeg havde den meget, meget  lille pengepung med med Sesam-koden, men købte mig en kagedåse til 15 kroner, fordi jeg simpelthen ikke har haft en rigtig kagedåse hidtil og er begyndt at bage for meget til, at det går mere uden. En typisk, firkantet, ARI-kagedåse fra "dengang", jeg mindes dem tydeligt fra min mormors hjem. Og det sagde min mor, da jeg senere så en i deres "ekstra-lade" hvor de solgte knap så fine ting, og heriblandt en rund, ret rusten udgave af samme type til 10 kroner som jeg var lige ved at købe fordi det netop var sjovt at have en rund samt en firkantet, "Nej, lad den være, mormor har en i fin stand, den spørger jeg, om du må få, på søndag".

Det gjorde hun så, og 2 dage efter havde min mormor med stor glæde givet min mor en rektangulær, mat samt en stor rund dåse med af samme familie, så sådan kan man være så heldig (hvis man kan lide typen)!! Så nu behøver jeg end ikke overveje at købe sæt á 3 kagedåser som fx. Nordhjem sælger, for jeg synes naturligvis selv, mit scoop er meeeeeeget bedre, både pga. historien bag samt at de ikke er helt så ens som de "nye" sæt er...det kan jeg nemlig rigtig godt li'. (jeg opdagede den heldigvis også lige her og her til lavere priser, blot for min egen retfærdighedssans' skyld.)
På QXL findes der et krydderidåsesæt i samme serie, men dét er jo så til gengæld alt for meget, så vil jeg flygte ud ad mit eget køkken...lidt, ikke for meget, det er bedst.
Og nej, billedet er faktisk ikke af min egen dåse men nolet fra Nettet (*SCHY*) fra et ret dyrt sted på Nettet, hvor bare den runde her koster 69,- og man ikke skal gå langt mellem de meget rustne, gamle dåser, som ofte får prædikatet "med ekstra meget patina, hvilket bare gør dåsen mere charmerende"...nej, prøv at skrive "ubrugelig til andet end tom pynt", ven! Sorry, men der er altså forskel på antik og rustbunke.
Jeg har simpelthen ikke lys nok lige nu til at fotografere mit eget rose-trekløver (altså en stor rund, en stor firkantet og en mindre rektangulær), som jeg er meget, meget glad for og som er skyld i, at når jeg kommer ud på den anden side af en efterhånden langvarig arbejds-stress-periode, så vil jeg omarrangere lidt på to lidt irriterende åbne hylder i køkkenet (et levn fra de forrige ejere).


Anna er (desværre) begyndt at komme i en Carebears-fase...nok min egen skyld, da jeg har lånt et Carebears-computerspil på biblioteket. Men heldigvis er jeg så heldig at have hækleopskrifter til dem, så måske, kun måske, får Anna en dag en ekstra blød udgave af denne gule sag, for i kælderen, i min mors gamle loppemarkedsfund (garn i 4-5-6 sorte affaldssække til 100,- ialt) er der bl.a noget meget typisk 80'er-kyllingegult mohairgarn, og disse hæklede Carebears er faktisk efter min smag alt for åbne i maskerne...så måske var det en brugbar løsning. Meeeeen nu lad mig se, for planerne snubler over hinanden i mit hoved...men i praksisk sker der alt for lidt. Og desuden er det sikkert noget, der går over efter 5 minutter hos Anna, hun er typen...

Emil har nogle meget udprægede "udviklingsspring" (som jeg før har nævnt og som vi er nogen, der tror på, fordi vi har set det ske *s*) - han kommer ud på den anden side af ofte en feber-/sygdomsperiode og kan noget meget udpræget nyt i forhold til før feberen. I søndags havde han lige pludselig feber, der faktisk holdt op mandag morgen men også holdt ham hjemme mandag, for en sikkerheds skyld. Og de sidste 3-4 dage har han simpelthen slået benene væk under os konstant, for der kommer den ene selvstændigt skabte sætning efter den anden, på 3-4-5 ord. Det er ikke slut med papegøjesnakken endnu, den er der masser af, men konstant kommunikerer han med os, fører en konkret, aktiv og givende samtale, ja, han har sågar sladret om Anna i går, hvor han gik ud i køkkenet og så tøffede ind til gemalen i stuen (jeg sad på 1.-salen og arbejdede, men hørte det hele og var målløs bagefter) og sagde "Anna kravle op, må ikk'"...så drønede gemalen ud i køkkenet og opdagede ganske rigtigt en pige, der var klatret op på køkkenbordet... !! *hehe* 

 Vi holdt allerede festen søndag, hvilket er grunden til, at jeg har ligget vandret i luften siden lørdag morgen, flyvende, for at prøve at nå det hele - uden succes. Hvorfor har vi mødre næsten altid disse høje ambitioner om at bage alt selv til børnefødselsdage? Det vil jeg prøve at minde mig selv om til næste år, hvor jeg heller ikke har planer om at løbe tør for fedtstof aftenen før festen, hvor bl.a. fødselsdags-KAGEN og 2-3 slags småkager skal bages, eller løbe tør for flormelis til børnehavekagens glasur en halv time før vi skal gå. Eller for den sags skyld at stå med et tilstoppet lo*** 2 timer før de 14-15 gæster kommer (eller et helt slamsugerhold i hele huset, mens man bager, stresser og skal ud ad døren med to små børn).
Men jeg FIK da bagt 4-5 omgange af favoritbollerne, et par plader hindbærsnitter (en ny, men ganske hyggelig oplevelse - også overhovedet at spise den slags kager) og en plade med yndlingssmåkagerne, ingefærsnitter. Dem kommer gemalen sågar selv og spørger efter, og der skal meget til, for han er slet ikke til søde sager.

Vil I også smage?

100 gr blødt smør
2½ dl rørsukker
1 æg
1 tsk. bagepulver
1-2 tsk ingefær
1½ dl solsikkekerner
4 dl hvedemel

Smør og sukker røres blødt sammen, og ægget tilsættes. De tørre ingredienser blandes og røres i. Dejen røres hurtigt sammen, hvorefter den tages ud på bordet og deles i 3. Tril hver del til en lang pølse som passer på bagepladen
. Hver pølse lægges på bagepapiret på bagepladen, og trykkes lidt flad, så den bliver omkring 3-4 cm bred.
Drys rørsukker over, og bag stængerne i ovnen ved 200 grader i et kvarters tid, de skal være dejligt lysebrune i kanten. Skær pølserne ud i skrå snitter, mens de stadig er lidt lune. Opbevares i kagedåse, men er nok spist inden du får den fundet frem. :o)

Ifølge min opskrift kan hver pølse blive til ca. 20 snitter, men de må have en bredere ovn end mig. Jeg får cirka 10-14 snitter af hver pølse. Snitterne er lidt seje i det, og smagen er nærmest lidt nøddeagtig. Solsikkekernerne giver et dejligt "bid". På billedet kan man se de sørgelige rester, som nok ikke holder dagen ud.

Og lagkagen blev altså en kedelig købelagkagebunds-ting med bananer og flødeskum, som gemalen måtte stå for, men sådan går det jo nogle gange.