NU gider jeg ikke mere. Det er 2. gang, jeg er blevet så klar med denne bluse til Anna, at jeg blot skulle montere den færdig. Sidste gang var det i alm. 4-trådet Opal. Det passer ad Hekkenfeldt sammen, også selvom strikkefastheden er lige i øjet, så jeg må konstatere, at bomulden er for tung og vil trække det for skævt. Der var lige præcist nok af garnet , men nu bliver det nok til 1-2 sommerbluser til Anna i stedet, for nu gider jeg ikke mere, jeg har syntes, den var sjov at lave - begge gange - men en 3. gang hopper jeg ikke på - NU vil jeg altså lave noget andet.

Det har jeg så også gjort. Siden sidst har min vielses- + brede sølvring (gave fra Brian) været forsvundet i næsten en uge (jeg fandt dem igen, efter at have vadet vasketøjskurven igennem utallige gange, følt mig ufatteligt nøgen og haft mangt en klump i halsen), jeg har som nævnt fået min hverdag tilbage efter ferie + børnesygdom, jeg har lavet en sweater færdig til Anna (men som sædvanligt flaner den nederst, til trods for at den er strikket på tyndere pinde, så jeg skal have syet noget elastik i - derfor venter foto), jeg har gruet for, om ikke jeg kunne få Anna til at ændre ønske fra at ville være prinsesse på mandag til mariehøne, for det kostume har vi nemlig liggende (det lykkedes åbenbart i går, hun fornemmede vist moderens lette panikagtige stemmeleje *s*), jeg har fået vasket Jaywalker-strømperne (strikket af Online Supersocke Olympia-color - og jeg sværger, at det først var i dag, jeg opdagede navnet, hvor aktuelt det i grunden er, for jeg begyndte faktisk på strømperne kort efter, at opskriften blev offentliggjort *s*), og ikke mindst har jeg været igennem den helt store backup-rutine på computeren, uden Netadgang i 1½ døgn, inden jeg opdagede, at Systemgendannelse er ganske anvendeligt og ikke ødelægger noget umiddelbart synligt - så mine 3-4 GB strikke- og hækleopskrifter endte på en dvd-skive som backup men blev heldigvis bevaret intakte på harddisken. :o)

Jeg har også måttet konstatere, at jeg aldrig, aldrig, aldrig bliver færdig med
Bluse med Åben Snoning, jeg ved bare, jeg vil føle mig utilpas og tyk i den med den tykke snoning midt på maven, så den bliver trevlet op snart. Jeg har også måttet konstatere, at min drøm om at hækle zigzagjakken i noget rustfarvet uld-/silkegarn, jeg havde liggende i rigelige mængder (der skal trods alt omkring 2100 meter til), er  brast, for garnet er altså trods alt lidt for tyndt. *æv* Som en af de sidste ting har jeg også måttet konstatere, at Rowans Martha, som jeg har strikket på længe (eller...den har i hvert fald ligget længe), stadig er enormt hurtig at strikke, mønsteret går som en leg og der er en indbygget logik i ind- og udtagningernes placering, så det er en stor fryd - OGSÅ selvom det er det 3. ærme, jeg er i gang med at strikke. *hihi*

I give up, Anna will never be using this blouse as I never, ever will get it done. I have knitted it twice now in two different kinds of yarn and it still is not matching up. I will not knit it a third time, although it has been fun...but I won't. Bye, bye, domino-blouse. I am also giving up on another project because I finally realized that I'll never get to wear it. And that feels quite good. :o)
I also finished Jaywalker in this cheerful colourway and a sweater for Anna, but the latter has not been photographed because it needs some fixing up along the bottom.a

(igen et fotoløst indlæg)

SÅ skal jeg ellers love for, at jeg holdt ferie i dag! Jaah, altså...det er jo den omvendte verden, for her i landsdelen er vinterferien i uge 7, og både gemal og ældste søn af første ægteskab (den er nem nok *s*) holdt ferie hele ugen. Anna valgte vi kun at give ferie torsdag/fredag, det er bedst for alle parter at begrænse den så koncentrerede mængde tid sammen. Men i DAG var det så MIN tur til at holde ferie - for nu vendte hele verden (altså min af slagsen) tilbage til sin normale gang igen. Og da jeg kom hjem efter aflevering af de to mindste i huset i morges og var aleeene, ville jeg egentlig blot lige læse lidt i Da Vinci-mysteriet, mens jeg spiste morgenmad og fik mig en kop kaffe...da klokken var 15.30, havde jeg strikket 3/4 strømpe til mig selv OG læst den manglende (sidste *s*) halvdel af Da Vinci-bogen! *HOOOOST*

(hvad skal jeg så læse NU?)

Jo, jeg læste faktisk i bogen, mens jeg strikkede, for nu er jeg nemlig typen, der rigtig godt kan li' at sidde ved et spisebord, det er fantastisk hyggeligt for mig - i hvert fald i mit eget køkken - og så kunne bogen fint ligge foran mig på bordet, mens jeg strikkede på et "rygradsstrikketøj". For første gang vovede jeg (af nød? Jeg skulle jo liiiiige læse en side mere og en side mere og...) at strikke en strømpe HELT uden opskrift, ikke så meget som et enkelt kik i en opskrift (plejer at have "brug" for støttepædagog mindst én gang undervejs), for jeg har jo efterhånden lært, hvad der skal gøres:
Strik et skaft så langt som ønsket (og i autostribende garn gerne til man får afsluttet en farvestribe), strik hælflap over halvdelen af maskerne bagpå, lige så mange pinde som der er masker, strik så én maske mere end halvdelen af maskerne på næste retpind, 2 r sm, 1 r, vend midt på pinden. Første maske vr løst af, strik vrang så der er lige så mange masker + 3, som der var ustrikkede tilbage på retpinden, strik 2 vr sm, 1 vr, vend. 1 r løs af, strik hen til 1 maske før hullet, tag én m løst af, 1 r, træk den læse maske over, strik 1 r, vend...1 vr løs af, strik hen til én maske før hullet, 2 vr sm, 1 vr, vend...osv. Når alle masker er strikket, strikkes så masker op langs hælflappen, hvis man tager hele den løst aftagede maske (hedder det mon sådan?), undgår man også så godt som huller og slipper for at dreje maskerne, hvilket jeg ikke er så vild med, og det er jo i virkeligheden ikke så vigtigt, om det er 18 eller 19 masker, der bliver samlet op der på hver side. Så strikkes der rundt om hele sokken igen, hvor der på hver 2. pind strikkes 2 m sammen i hver side omkring hælkilen "som man plejer", til der er det gamle antal masker på pinden igen...og så lige derudad, til man når tåen og strikker den sammen som man bedst kan li' - i mit tilfælde med sammenstrikninger i begge sider til der er 3 m tilbage på hver pind så vendes sokken med vrangen ud igennem tåspidsen, så de i alt 12 masker kan strikkes sammen og aflukkes på én gang..."Det' da let nok, John"...

Og så skal jeg nok lige sørge for at vaske mine klovne-Jaywalker-strømper, inden I får dem at se - de er blevet godt brugt allerede. *s* Næste gang, det mønster skal strikkes (for det skal det), skal jeg afgjort have gjort noget ved den tåbelige ribkant, dén er altså ikke god. Jeg slår nok 60 masker op som altid og tager så på sidste omgang inden mønsteret ud til 70 masker, der skal til min størrelse...eller måske kunne man helt undlade den, det ville jo være lige så godt, for den tjener ikke noget formål. Strømpen er i sig selv så ufleksibel (ihvertfald i min udgave), at den holdes oppe af sig selv. Ribben er til gengæld så løs, at den irriterer mig.

Mange tak for jeres søde kommentarer om Annas poncho! Jeg synes da, I skulle kaste jer ud i hæklingen. Jeg er, næsten som med strikning, ganske autodidakt og er ikke nogen ørn til at følge en hækleopskrift, men med hækling kan man næsten forme hvad som helst, fordi der er så mange slags masker - men man kan også nøjes med få typer masker og som her få noget ganske fint ud af det på ingen tid. Det er nogle helt andre ting, man kan hækle sig til end strikke sig til, og selvom jeg synes, der er langt mellem hæklede, pæne beklædningsgenstande, er der dog enkelte gode ting nu og da (jvf. den hæklede zigzag-jakke, jeg glæder mig til at gå i gang med engang). Køb evt. en lille hæklebog, fx. Sys Fredens' Hækleskole til en 50'er...den er ganske brugbar.

I finally had the house to myself again after 1 week with one ill child, one week with myself lying in bed, one week with another ill child and then one week of holidays...order is now restored and I have the whole house to myself again during the day. :o) I "celebrated" this by reading the last half of "The Da Vinci Code" while knitting 3/4 of a regular sock!! *giggle*
I keep promising photos of this and that, I know...but I really have to wash my Jaywalker socks before I can show them to anybody - but they are worth the wait! *lol*

Og her er endelig nogle beviser!!

Allerførst er der den poncho, jeg hæklede til Anna mens hun var syg.


Opskriften er baseret på denne her, men da jeg ikke ville hækle den i så tykt garn, tog jeg helt almindeligt tyndt bomuldsgarn (fra Aldi, 4 nøgler for en 20'er sidste sommers tilbud), hæklede 120 luftmasker til startkæden og lavede dermed ekstra mønstergentagelser. Desuden hæklede jeg kun 3 mønsteromgange i bunden. Da den 3½-årige herboende model har et problem med at tage det, jeg desværre kom til at døbe en "sommerponcho" på, når det nu ikke er sommer (*SUK*, børn og deres tagen alt bogstaveligt! *fnis*), må I nøjes med et foto af ponchoen udenpå en bluse af den slags, jeg havde tænkt den kunne spiffe lidt op.

Og så er det jo unægteligt Valentinsdag i dag. Gemalen synes, som nok 95% danske mænd, at det er noget værre pjat som blomsterhandlerne har udtænkt. Jeg synes jo, det er helt i orden at de har det. *S* Sidste år blev jeg fornærmet over, at jeg ikke fik noget, i år har jeg valgt at strikke ham et par strømper og give ham dem "bare sådan" uden indpakning og uden kommentar om dagen. Hans kommentar var "Tak. Regner du så også med, at jeg beholder dem på?" for han har meget varme fødder og jeg har da en kedelige forventning om, at de kommer til at ligge som fast inventar i skuffen, men nu lad os se, om ikke han eller jeg kan blive glædeligt overrasket!? De er strikket af Regia Brasil Color farve 5482, en meget "kedelig" farve, men det er det også nødt til at være, hvis jeg skal hæve sandsynligheden for, at de bliver brugt, med endda nogle procenter. Men om han nogensinde tager dem på på arbejde, hvor han "risikerer" at skulle smide skoene i fremmede folks hjem...skal jeg nok ikke regne med, selvom det ku' være fedt. *hihi*
De er forøvrigt strikket efter farve mere end omgange, hvilket jeg næsten altid gør med flerfarvet garn af denne type. Da den første strømpe var strikket (hvor jeg naturligvis hellere strikker 21 omgange og får det til at passe med striberne, end 20 fordi det passer mere med et "godt" tal), brugte jeg dens striber som udgangspunkt, altså strikkede rib til jeg nåede samme start på en farve i mønsterstriberapporten, hælen begyndte jeg på på samme sted i striberapporten og tåen (der i øvrigt måtte strikkes om 3 gange af samme grund) begyndte jeg også samme sted og ikke efter fx. 65 omgange i stedet for 63. Som nævnt dog 3 gange, da jeg prøvede at strikke den i dæmpet aftenbelysning i går, og sådan nogle mørke striber er svære at se ordentligt. Om der mangler 1 omgang kan man jo ikke mærke....men om tåspidsen er lige påfaldende på begge sokker bemærker man jo.

Jeg kan i øvrigt melde, at FireFox virkelig ER en fin, fin browser. Jeg er indtil nu kun stødt på en enkelt kundehjemmeside, som jeg må i IE for, selv mit homebanking kan FireFox klare. Men Pegebogen, et MUST i et hjem med små børn (prøv det, prøv det), skal jeg desværre også i IE med, for lyden dur ikke i FireFox. Jeg er ved at prøve at vænne mig til fanebladene da de må forenkle oplevelsen en del, men det kræver en del tilvænning, når man har været vant til det andet i efterhånden hulens mange år (pyyyyyyyh...når jeg tænker på, at jeg startede med WWW (altså det grafiske internet, hjemmesider osv.) for 10 år siden og hvad der alt er sket siden, både for mig og for Nettet...det er jo stygt.)

I am actually creating things, and here are a few photos to proof it. I have crocheted a small summery poncho for Anna but she does not want to use it because I have called it a SUMMER poncho and we still very much are "enjoying" the Danish winter - why do kids have to take everything so litteral? *giggle*
For Valentine's Day - but unofficially - I have knitted DH a pair of socks. They are his first in this thin sock yarn and I hope this may cause him to actually wearing them. He does have warm feet and I have not set my hopes too high - they may end up as drawer stuffers.

Jeg ved godt, at Ulla nok vil sige "I told you so" *s*, for jeg er begyndt at tro, jeg vil gå over til Firefox i stedet. Jeg er vild med software-plugins og -udvidelser og Internet Explorer ER altså en tand for kedelig. Jeg gik i sin tid over til IE, fordi Netscape lige pludselig druknede i sin egen succes og slet ikke kunne leve op til forventningerne mere, og IE kunne tilbyde de ting, som oprindeligt var grunden til min begejstring for Neoplanet.
 Jeg har på grund af mit arbejde ikke villet sætte browserstabilitet og -kendskab på spil, da det er en vigtig del af mit arbejde, men nu er tiden kommet til, at der skal leges lidt. :o)  På Annas computer har jeg af en eller anden grund svært ved at bruge IE, og Firefox er sindssygt hurtig - og ja, der SKAL geninstalleres OS på den - men jeg kan dog ikke installere plugins i Firefox endnu (jvf. omtalen af geninstallation). Men problemerne med IE har i dag givet mig blod på tanden, og jeg kan se mange "hyggelige" ting ved Firefox - bortset fra, at mit Hjertet på Vrangen ser sært ud? Jeg syntes liiiiiiige, jeg havde fået sat indlæsningstiden drastisk i vejret her (gør I også det?), og så sidder jeg og ser på en blog, hvor midterkolonnen nogle gange er viiiiildt bred, andre gange ser helt rigtig ud. Nåh, måske skal jeg bare til at lære at HTML'e til Firefox (sagde hun og ledte efter slutningen af sin To-Do-liste...).

Men måske kan jeg helt skrotte brugen af Bloglines? Der er en funktion til RSS-opdatering af blogs i Firefox, som jeg lige skal have lært at kende, for den skyder lidt med spredehagl...

Nåh, jeg ville jo faktisk bare i virkeligheden lige sige HELD og LYKKE til alle jer, der har meldt sig til Strikke-OL!!!Tænk, jeg læste lige, at der er næsten 4000 deltagere verden over!!! Men jeg har for en gang skyld ikke meldt mig, selvom jeg ellers er slem til at skulle "være med, hvor det sner"...så jeg vil bare sige:

...i sin mands øjne, skal man bare - med et 1½-årigt barn dækket af skoldkopper, både på "familiejuveler", i ører, under fødderne, på øjenlåg, midt på tungen, mindst 5 steder på læberne, og så alle de andre steder (og sikker lige så slemt indeni) - komme ud fra badeværelset, efter at børnene er lagt i seng, efter at man højlydt og under store kvaler har kastet al maveindhold op!

Jeg skulle lige afprøve teknikken i tirsdag! Og det er IKKE anbefalelsesværdigt! Hr. gemalen brugte resten af aftenen på at få fat i både sin egen og min mor, for at en af dem måske kunne være behjælpelige med en fri-/syge(s)passerdage, fordi han selv har SÅ mange møder og SÅ travlt (mine kommentarer om det rimelige i det holder jeg for mig selv). Det endte med, at svigermor kom og overnattede på børnenes værelse, så jeg kunne sove natten igennem (SKØNT!), og så var planen, at hun skulle passe børnene onsdag, mens jeg kom mig. Men patienten - altså den patient, der tæller, når der både er syge børn og en syg mor - ville ikke andet end hænge på mor, så vi endte med at blive enige om, at jeg lige så godt kunne prøve at gøre det alene, som at svigermor også sad her og bare kunne se på.
Og nej, onsdag morgen var jeg IKKE meget værd. Men det blev bedre i løbet af dagen (mange mødre genkender nok fornemmelsen af sygdoms-hieraki), og alt i alt var det nok mest noget, jeg havde spist eller lignende...

Endnu i dag har han det enormt skidt, den lille mand. Det er så grelt (både skoldkopperne OG hans frækhed *fnis*), at han kan finde på at komme hen til mig, tage mig i hånden, løfte den og sige "Op, kom med", så rejser jeg mig, han siger "Op nu!" og rækker op efter mig, så tager jeg ham op (jeg ved jo, han får ondt af at gå), så siger han "Kom!" og "Der!", og så skal Mor Pakæsel her altså agere taxa for lillemanden og gå derhen med ham, hvor han peger!!! Jeg kan næsten ikke lade være med at grine af hans frækhed...selvom man jo som 1½-årig ikke rigtigt kan forstå konceptet, så føler jeg mig en aaaaanelse udnyttet! *hihi* ...og jo, selvfølgelig bærer jeg ham derhen, hvor han gerne vil. ;o)

Lille strikkestatus: Har færdiggjort et GAAA-felt, skal tage mig sammen til montering af sweater til Anna, er påbegyndt endnu en Elann.com-dobbeltlagshue og gjorde 1. Jaywalker-strømper færdig i dag. Men af forhåbentligt indlysende årsager får jeg ikke fotograferet noget sådan lige med det første, jeg har mildest talt andet at lave (fx strikke, de få øjeblikke jeg har - også hér viser strikketøjet sin terapeutiske værdi, når man efter 3 ugers forskelligartet sygdom på 5.-dagen (tror jeg, har ikke talt) ikke har været ude af huset andet end for at se, om lillemanden kan sove i barnevognen). Hmm, der er vist også...nåh jo, jeg fik da hæklet en sød poncho færdig til Anna forleden, den tog ikke lang tid (skal lige efterforske for at genfinde linket). Her findes den som pdf-fil. Jeg hæklede den til Anna i noget laksefarvet Aldi-bomuld, ca 1½ nøgle gik der til, dvs. 7,50 DKR ialt. :o) Eftersom det var noget tyndere bomuld end opskriften foreskriver, hæklede jeg en lm-kæde på 120 masker i stedet for de foreskrevne 100. Anna har et stort hoved (for sin alder) på ca. 53 cm, og det var derfor det mest afgørende, at den kunne komme over dér. Desuden hæklede jeg så kun 3 mønsterborter i bunden og jeg har ikke sat frynser på, for det er knaaaap så 3½-årig-med-krudt-i-rumpen-og-konstant-beskidte-ærmer-fordi-det-er-for-besværligt-med-køkkenrulle-venligt. Jeg har dog lovet hende, at jeg nok sætter nogle små perler på ("Den er zå zmååk!", som hun siger) - og hvis det nogensinde bliver til noget, bliver det i den afsluttende kant, som der ellers skulle sættes frynser i.
Det er sg* helt dejligt at hækle noget (simpelt) igen, for i virkeligheden går det jo meget hurtigere end at strikke (for mig), men jeg kan bare ikke se tv eller lignende imens (jeg kan sagtens lytte tv imens, men det er ikke altid nok), og dét er den virkelig store ulempe ved hækling, i min verden.
Men som sagt, ingen fotos, men når de kommer, gentager jeg nok lige mig selv, bare for en ordens skyld. :o)

Og sidst, men bestemt ikke mindst: Tak for jeres tålmodighed med mine sporadiske og ofte fotoløse indlæg i denne tid. Sjældent har vi, der normalt er ret stærke, været så ramt af sygdom og dårligdom som lige for tiden. Tusind tak for jeres søde hilsner - og lige for en ordens skyld, så ER Emil næsten helt hvid af alt det zink-liniment, han næsten konstant har været dækket af de sidste 4 dage. Det kan bestemt anbefales. Der er ikke noget med at pletduppe her i huset, i hvert fald ikke på de værst ramte steder, det er umuligt, så han bliver simpelthen smurt med det. Den ene nat gjorde det så ondt at tisse (det tror pokker, han har 3 skoldkopper på forhuden!!!), at jeg kunne få ham til at falde i søvn igen efter desperat jeg-har-tisset-gråd ved at skifte bleen på ham og smøre ham ind i zink-liniment! *hihi* Det så liiiidt sødt ud, som lillemanden lå der i frøstilling på sofaen i stuen (hvor vi tilbragte to nætter) med åben ble, helt hvid i skridtet af zink og med et næsten saligt smil om læberne, fordi det bare gjorde sååååå godt. :o)

Maaaaand, nu gad jeg godt snart kunne forkæle mig selv bare lidt - men det er der ikke udsigt til at kunne komme til....

I will not bother foreign readers with my rantings - suffice it to say that my little Emil has a rather bad case of chicken pox and I was hit by a very bad stomach late one evening. I have been knitting and crocheting a bit but canot find the focus to take pictures of it yet.

Bare én gang til? Når nu du er i gang med at dele rundt? Altså...skoldkoppen, mener jeg.*
*SUK*

Så er Emil ramt. Og man skulle næsten tro, det var en parodi på vores økonomiske situation, for han er helt vanvittigt voldsomt ramt på pungen især.
Hvad er der med mine unger? Af sind er de som nat og dag, men på nogle områder er de så forbavsende ens; når de er syge, er de som små vampyrer, sygommen trives bedst om natten, og det samme gør de små, feberramte øjne...Mine øjne er også små, men det er til gengæld af søvnmangel og af at se på den skarpe tv-skærm og de frygtelige serier, skærmen rammes af dér klokken 3-4-5 om natten. Det slår aldrig fejl med Anna; hvis hun er ved at blive snothamrende forkølet, så tager hun én nat med fest og ballade, gråd (Anna) og tænders gnidsel (mor), et par timers leg i stuen midt på natten, og så dagen efter er hovederne tunge - hendes af snot, mit af træthed.
På den anden side fik Anna næsten alle sine skoldkopper inden for 3 timer. Da hun vågnede op søndag morgen for 14 dage siden, havde hun en del knopper, i løbet af formiddagen fik hun så resten, og faktisk fik hun ikke flere i løbet af den uge, hun var syg. (Så gik der en uge, hvor jeg var halvdagssyg). Da jeg sendte Emil i dagpleje i fredags, havde han 2 knopper på maven og jeg kiggede da godt nok engang men mente, at det egentlig ikke var noget. Om noget mindede det mere om de vandvorter, Anna også er blevet ramt af for nyligt. Men dér kan man bare se; vandvorter og skoldkopper ligner hinanden. *S* Vi nåede aldrig at se vandblærerne på Anna, for hun kradsede hul så snart de meldte deres ankomst. Hos Emil er udbruddet til gengæld l a n g s o m t undervejs. Først i dag har han fået det, men det er også helt grelt, som han er ramt, flere i ørerne, adskillige i hårbunden og som sagt er hele bleområdet næsten én stor skoldkop.
Så jeg vil væbne mig til endnu en nattefest og hækle lidt videre på den sommerponcho til Anna, jeg kom til at begynde på i går.

*og så må du godt stoppe igen nu, tak, hr. Skoldkoppeuddeler.

I thought we were over it, but of course Emil could not avoid getting chicken pox after Anna had it 14 days ago. He is covered in them, especially in the loin area and on the scrotum. So I'll go "undercover" another week's time before everything can return to normal with this blog.

...at fortælle og indhente, men jeg får nok ikke nævnt det halve. Skal jo også videre i teksten. :o)
Anna er rask. Emil hoster stadig (men sover om natten, takket være Bricanyl) - og Rineke, det kan godt være, teorien om Tigerspring er blevet tilbagevist, men den giver forældre håb midt i skrigeriet *S* og ikke mindst så har det passet meget godt på Anna i sin tid, dengang for 2-3 år siden kunne vi tydeligt se før, under og efter-forskellen. Og som sagt giver det forældre håb, man kan se et formål med, at barnet er utrøsteligt i perioder, når man ellers står midt i det og det hele virker så håbløst og man bliver mere og mere negativ. :o) Men jeg forstår, at I også kunne se det hos jeres børn? Jeg tror i hvert fald på det, når de er under cirka 1½ år er det ofte lige i øjet.
Jeg selv hoster og harker og har ondt i halsen, men har det efter omstændighederne...bedre. *s*

Så jeg har en stak fotos at vise jer . Først og fremmest kom der en kæmpe overraskelse med posten fra en engel. Jeanette havde læst, at jeg under Annas skoldkoppe-"hjemvær" havde knækket en rosentræspind (en af de lækre pinde, jeg fik af Dorthe i vores minigaveklub):

... (note til selv: Strik aldrig med træpinde i sengen, når der er børn i nærheden), så da hun for længe siden i en efterhånden næsten glemt anledning havde udlovet en præmie som jeg vandt, sendte hun mig et nyt sæt + et lækkert nøgle Limbo Mexico-garn. *TAK*
Da de nærmest er blevet mine dedikerede GAAA-tæppe-strikkepinde, var det en stor lettelse til at få sparket mig videre med GAAA-strikningen.

Ved et rent tilfælde - dem er der mange af på Nettet - opdagede jeg, at Annas japanske trædukke ikke bare er en enkelt svale (dvs. to, for min mor har en lille en). Min mor har fundet den på et kræmmermarked engang. Men jeg har nu opdaget, at det er en del af den nyere japanske kultur, dukkerne hedder Kokeshi-dukker...og de findes i mange former og farver, men idéen er, at de laves af ét stykke træ. Pyha, altså, der er basis for (endnu) en samlermani. Jeg er vild med de japanske røde og sorte lakfarver, og med røde sofaer i stuen er det oplagte mål for endnu en mani. :o) Annas udgave er vist en typisk souvenir-Kokeshi, men den ER håndsigneret på bagsiden...så den er i hvert fald ikke noget uoriginalt noget.

 

 

Som skrevet, fik jeg i sidste uge færdiggjort endnu en GAAA-firkant., nemlig denne:

Jeg har kun lavet én flue, den i spindelvævet foroven til højre, for jeg syntes, der foregik rigeligt i feltet i forvejen. Sjov, dét var den og jeg synes, det er et af de bedre felter i tæppet, fordi den afviger lidt, med et lille, skævt smil. :o)

Og så var familien ude for en stor omvæltning i weekenden. Der følger et lille regnestykke:

minus

lig med

Man ser det ikke så godt på slutfotoet, men det var såååååååååååååååååååååååå god en beslutning, fandt vi ud af. Den stakkels dreng har i 1½ år lidt under "hvor ER det altså nuttet til så små børn med så meget hår", for lige siden fødslen har han haft en aldeles pæn og ret mørk manke. Grydefrisuren var let at lave, men Emils hår vokser så hurtigt, at jeg slet ikke kunne følge med. Men den var altså også lidt for meget, for den stakkels dreng havde nærmest altid hår i både øjnene og ørerne på én gang. *S*
Selvom det har været oppe at vende et par gange, når Brian har været under trimmeren, kunne jeg ikke nænne det. Men på den anden side så han også sød ud med vådt hår og håret væk fra hovedet...så jeg sank klumpen og Brian gik igang. Og inde under alt håret fandt vi en aldeles nuttet dreng, nu med en fantastisk lækker hovedform og nogle endnu lækrere brune øjne med laaaaange øjenvipper. *fnis*

Mærkelig nok havde jeg INGEN skrupler med at trimme Anna til en endda kortere "frisure" både før hendes 1-års- og 2-års fødselsdag...?!

Apropos Anna...så er jeg vist nødt til at prøve at friske op på fingerstrik snart. Hun kommer af og til og spørger, om ikke hun må få noget garn. Så tager hun nogle små pinde, som hun går og knækker af diverse kurve *grrrrr* og leger, det er strikkepinde, og vikler med stor iver og koncentration garnet omkring disse pinde - hun strikker. Det kan hun sagtens sidde med i 30-45 minutter ad gangen. Selvom jeg afgjort ikke havde troet det, kunne det godt være, den lille krudtugle alligevel skulle introduceres til fingerstrik...hvem ved, måske KAN hun faktisk lære noget af det, selvom det rent neurologisk nok slet ikke er noget, hendes usammenhængende hjerne kan kapere.

Jeg var GLAD i sidste uge. Ikke for at gå i bedene hos de dygtige, gastronomiske bloggere, der vælter den ene lækre (men i mit køkken ikke brugbare) opskrift frem efter den anden, men jeg opdagede min efterhånden meget gamle favoritopskrift på schweizisk bondebrød igen. Anna kan slet ikke slippe det. Siden søndag har jeg lavet 4 af disse:

De tager lidt tid, for første hævning tager 1-1½ time (og giver to brød), men jeg er mildt sagt begejstret for brød/boller med olie i dejen, for det er næsten idiotsikret hvad blødhed angår. :o) Måske har jeg ikke fattet fidusen, men det virker bare hver gang. Jeg overvejer, om brødene her skal laves i form fremover, for den runde form eeeeeer lidt upraktisk i dagligdagen, til madkasser osv.

Og så må det være riiiiiigelit for denne gang. :o)

Biiiig update here but I'll only make this English summary very brief: Last week I broke a rosewood needle but luckily I received a gift with the exact same needles. :o)
I discovered that Anna's beautiful Japanese wooden doll actually is an original part of Japanese culture, the dolls are called Kokeshi.
Emil got a serious hair cut and I am glad he did because my beautiful boy just got more beautiful and adorable. :o)
And finally I rediscovered an old recipe for a bread I've always loved. Anna is very into it so I have actually made 4 loafs since Sunday... *yawn*

Ja, jeg spørger bare. Jeg taler ikke om den respekt, som der altid så højlydt bliver krævet i fx. Gellerupparken, men bare almindelig, gensidig, mellemmenneskelig respekt, høflighed, overholdelse af kendte, indlysende grænser? Hvorfor kan de ikke bare lade være? Hvis "vi" forlanger, at de skal indpasse sig i vores samfund, hvorfor kan vi så ikke bare give dem en chance og lade være med at provokere, bare for provokationens skyld - især når man forlods faktisk kender reaktionen?

Nej, jeg går ganske vist ind for ytringsfrihed, men jeg går også ind for en almindelig, mellemmenneskelig omgangstone og en sans for, hvornår hvad skal siges/gøres - og ikke alt SKAL altså siges/gøres...

NB: Anna er rask, men stadig plettet - Emil er vist, forhåbentligt, inde i et udviklingsspring og kæmper stadig med sin bronkitis. I dag er han blevet trimmet, jeg er nødt til at fremvise før/efter-billeder om et par dage. Jeg selv er "coming down with something", men det er vist moderens lod, når børnene er blevet raske, så er der endelig tid til selv at blive syg.

I am puzzled why a Danish newspaper insisted on bringing drawings of Muhammed, when they know and we all know that it would bring no good.

Status efter 3 dage med skoldkopperamt barn i sengen:

Én knækket 4½ mm rosentræspind *HULK*
Ét sæt 3½ birketræsstrømpepinde rigere *TAK*
2 nøgler Opal rigere
Ét halstørklæde i mohair og alpakka rigere
Ét stk. kuldsejlet dominobluse til Anna
Ét stk. påbegyndt sweater til Anna
½ cm længere på Ofelia fra design.club.dk (gid, de dog snart fik en hjemmeside) i Uruguaygarn
Ét stk færdig firkant til GAAA-tæppet
Ét stk færdig strømpe til Gemalen
Ét stk dreng med konstateret astmastisk bronkitis *SUK*

Havde selv lige brug for en skriftlig status...

Sorry, Susanne, intet trappebillede i denne omgang; sneen er næsten væk, og jeg hentede Anna hjem fra børnehaven i fredags efter at hun havde "pyntet" middagsbordet med opkast - så der er lige lukket for opdateringer et stykke tid, tidshorisont ukendt: Da vi vågnede op i dag, var Anna nemlig også oversået med de fiiiiiineste, små, røde prikker over det hele, der kløøøede som en tosset; så jeg behøver vist ikke spekulere mere i, om hun skulle være blevet luseramt, for hun kløede sig på den karakteristiske måde i hovedbunden i morges pga. skoldkopper. :o(
Derfor skal hun ikke i børnehave i et stykke tid fremover, og derfor bliver det nok så som så med opadteringer her, på trods af, at jeg sikkert får strikket en del.