|
Mig, sagde hunden...
Her sludres ikke kun om strik men også om de små ting i hverdagen, som lige ligger på tungen og vil ud...og dem er der mange af, når man går hjemme med et lille barn... :o) Contact Me <- Det er udenbysk og betyder "send mig en mail" :o) ![]()
Arkiv
Knapper & ringe
Uddrag af mit strikkebogsbibliotek
WIP/UFO/POMM
WIPP Diamond Fantasy Shawl i Uruguay-garn (mig) ![]() Martha (mig) ![]() Sommertop af båndgarn (mig) ![]() Bluse med åben snoning (mig) ![]() Hæklet sommerfuglesjal (mig) ![]() Vintersjal i flammégarn (mig) ![]() Dominobluse (Anna) ![]() "Efterårstrøje" (mig) ![]() Top-Down-raglan (Emil) ![]() "123-Silkelund" (Klaralund) ![]() Slipover (Emil) ![]() Dobbelthue i strømpegarn (Anna) ![]() ...og altid mindst to par strømper UFO Domino-poncho (mig) "Pocket Aran Shawl" fra Folk Shawls "Kysmik"-slipover af E. Lavold (Brian) ![]() (24 felter) ![]() ![]() POMM Noget inspireret fra Anne-Claire Petit "Sleeve in your Pi"-sjal Poncho med broderi til Anna Diva Munken Diverse bluser i ALDI-garn Hæklet zigzag-jakke i rustfarvet uld/silkegarn Tivoli-raglantop Hæklet Mile-A-Minute-tæppe Bente B's stribede sjal (i hørgarn) Sjal i pelsgarn Sommerfuglesjal Hot Lava-cardigan i 123 Silk Tweed? Rebecca Wickel-Pulli i Nettogarn Strikket kjole i Vienna Isagers Zig-Zag-bluse i blå Opal Cotton Isagers Zig-Zag-cardigan i Kauni-garn En Kort, En Lang Kreationer
Gratis opskrifter og andet brugbart
Danske online-garnbutikker
|
![]()
14.2.06
Jeg laver også noget!
Og her er endelig nogle beviser!! Allerførst er der den poncho, jeg hæklede til Anna mens hun var syg. ![]() Opskriften er baseret på denne her, men da jeg ikke ville hækle den i så tykt garn, tog jeg helt almindeligt tyndt bomuldsgarn (fra Aldi, 4 nøgler for en 20'er sidste sommers tilbud), hæklede 120 luftmasker til startkæden og lavede dermed ekstra mønstergentagelser. Desuden hæklede jeg kun 3 mønsteromgange i bunden. Da den 3½-årige herboende model har et problem med at tage det, jeg desværre kom til at døbe en "sommerponcho" på, når det nu ikke er sommer (*SUK*, børn og deres tagen alt bogstaveligt! *fnis*), må I nøjes med et foto af ponchoen udenpå en bluse af den slags, jeg havde tænkt den kunne spiffe lidt op. Og så er det jo unægteligt Valentinsdag i dag. Gemalen synes, som nok 95% danske mænd, at det er noget værre pjat som blomsterhandlerne har udtænkt. Jeg synes jo, det er helt i orden at de har det. *S* Sidste år blev jeg fornærmet over, at jeg ikke fik noget, i år har jeg valgt at strikke ham et par strømper og give ham dem "bare sådan" uden indpakning og uden kommentar om dagen. Hans kommentar var "Tak. Regner du så også med, at jeg beholder dem på?" for han har meget varme fødder og jeg har da en kedelige forventning om, at de kommer til at ligge som fast inventar i skuffen, men nu lad os se, om ikke han eller jeg kan blive glædeligt overrasket!? De er strikket af Regia Brasil Color farve 5482, en meget "kedelig" farve, men det er det også nødt til at være, hvis jeg skal hæve sandsynligheden for, at de bliver brugt, med endda nogle procenter. Men om han nogensinde tager dem på på arbejde, hvor han "risikerer" at skulle smide skoene i fremmede folks hjem...skal jeg nok ikke regne med, selvom det ku' være fedt. *hihi*De er forøvrigt strikket efter farve mere end omgange, hvilket jeg næsten altid gør med flerfarvet garn af denne type. Da den første strømpe var strikket (hvor jeg naturligvis hellere strikker 21 omgange og får det til at passe med striberne, end 20 fordi det passer mere med et "godt" tal), brugte jeg dens striber som udgangspunkt, altså strikkede rib til jeg nåede samme start på en farve i mønsterstriberapporten, hælen begyndte jeg på på samme sted i striberapporten og tåen (der i øvrigt måtte strikkes om 3 gange af samme grund) begyndte jeg også samme sted og ikke efter fx. 65 omgange i stedet for 63. Som nævnt dog 3 gange, da jeg prøvede at strikke den i dæmpet aftenbelysning i går, og sådan nogle mørke striber er svære at se ordentligt. Om der mangler 1 omgang kan man jo ikke mærke....men om tåspidsen er lige påfaldende på begge sokker bemærker man jo. Jeg kan i øvrigt melde, at FireFox virkelig ER en fin, fin browser. Jeg er indtil nu kun stødt på en enkelt kundehjemmeside, som jeg må i IE for, selv mit homebanking kan FireFox klare. Men Pegebogen, et MUST i et hjem med små børn (prøv det, prøv det), skal jeg desværre også i IE med, for lyden dur ikke i FireFox. Jeg er ved at prøve at vænne mig til fanebladene da de må forenkle oplevelsen en del, men det kræver en del tilvænning, når man har været vant til det andet i efterhånden hulens mange år (pyyyyyyyh...når jeg tænker på, at jeg startede med WWW (altså det grafiske internet, hjemmesider osv.) for 10 år siden og hvad der alt er sket siden, både for mig og for Nettet...det er jo stygt.) I am actually creating things, and here are a few photos to proof it. I have crocheted a small summery poncho for Anna but she does not want to use it because I have called it a SUMMER poncho and we still very much are "enjoying" the Danish winter - why do kids have to take everything so litteral? *giggle* For Valentine's Day - but unofficially - I have knitted DH a pair of socks. They are his first in this thin sock yarn and I hope this may cause him to actually wearing them. He does have warm feet and I have not set my hopes too high - they may end up as drawer stuffers.
10.2.06
Sidder lige og nørkler Jeg ved godt, at Ulla nok vil sige "I told you so" *s*, for jeg er begyndt at tro, jeg vil gå over til Firefox i stedet. Jeg er vild med software-plugins og -udvidelser og Internet Explorer ER altså en tand for kedelig. Jeg gik i sin tid over til IE, fordi Netscape lige pludselig druknede i sin egen succes og slet ikke kunne leve op til forventningerne mere, og IE kunne tilbyde de ting, som oprindeligt var grunden til min begejstring for Neoplanet. Jeg har på grund af mit arbejde ikke villet sætte browserstabilitet og -kendskab på spil, da det er en vigtig del af mit arbejde, men nu er tiden kommet til, at der skal leges lidt. :o) På Annas computer har jeg af en eller anden grund svært ved at bruge IE, og Firefox er sindssygt hurtig - og ja, der SKAL geninstalleres OS på den - men jeg kan dog ikke installere plugins i Firefox endnu (jvf. omtalen af geninstallation). Men problemerne med IE har i dag givet mig blod på tanden, og jeg kan se mange "hyggelige" ting ved Firefox - bortset fra, at mit Hjertet på Vrangen ser sært ud? Jeg syntes liiiiiiige, jeg havde fået sat indlæsningstiden drastisk i vejret her (gør I også det?), og så sidder jeg og ser på en blog, hvor midterkolonnen nogle gange er viiiiildt bred, andre gange ser helt rigtig ud. Nåh, måske skal jeg bare til at lære at HTML'e til Firefox (sagde hun og ledte efter slutningen af sin To-Do-liste...). Men måske kan jeg helt skrotte brugen af Bloglines? Der er en funktion til RSS-opdatering af blogs i Firefox, som jeg lige skal have lært at kende, for den skyder lidt med spredehagl... Nåh, jeg ville jo faktisk bare i virkeligheden lige sige HELD og LYKKE til alle jer, der har meldt sig til Strikke-OL!!!Tænk, jeg læste lige, at der er næsten 4000 deltagere verden over!!! Men jeg har for en gang skyld ikke meldt mig, selvom jeg ellers er slem til at skulle "være med, hvor det sner"...så jeg vil bare sige: (med stor tak til JenLa) ...og så vil jeg se, hvad jeg mere kan få ud af Firefox (maaaan, I just love a new toy...!) I am trying out the Firefox browser. Yeeeees, I know I am a late attendant at that party, but I have actually been pretty *cough* satisfied with IE so far. But I also do love new software gadgets, add-ons and plug-ins...
9.2.06
Hvis man vil se et desperat blik... ...i sin mands øjne, skal man bare - med et 1½-årigt barn dækket af skoldkopper, både på "familiejuveler", i ører, under fødderne, på øjenlåg, midt på tungen, mindst 5 steder på læberne, og så alle de andre steder (og sikker lige så slemt indeni) - komme ud fra badeværelset, efter at børnene er lagt i seng, efter at man højlydt og under store kvaler har kastet al maveindhold op! Jeg skulle lige afprøve teknikken i tirsdag! Og det er IKKE anbefalelsesværdigt! Hr. gemalen brugte resten af aftenen på at få fat i både sin egen og min mor, for at en af dem måske kunne være behjælpelige med en fri-/syge(s)passerdage, fordi han selv har SÅ mange møder og SÅ travlt (mine kommentarer om det rimelige i det holder jeg for mig selv). Det endte med, at svigermor kom og overnattede på børnenes værelse, så jeg kunne sove natten igennem (SKØNT!), og så var planen, at hun skulle passe børnene onsdag, mens jeg kom mig. Men patienten - altså den patient, der tæller, når der både er syge børn og en syg mor - ville ikke andet end hænge på mor, så vi endte med at blive enige om, at jeg lige så godt kunne prøve at gøre det alene, som at svigermor også sad her og bare kunne se på. Og nej, onsdag morgen var jeg IKKE meget værd. Men det blev bedre i løbet af dagen (mange mødre genkender nok fornemmelsen af sygdoms-hieraki), og alt i alt var det nok mest noget, jeg havde spist eller lignende... Endnu i dag har han det enormt skidt, den lille mand. Det er så grelt (både skoldkopperne OG hans frækhed *fnis*), at han kan finde på at komme hen til mig, tage mig i hånden, løfte den og sige "Op, kom med", så rejser jeg mig, han siger "Op nu!" og rækker op efter mig, så tager jeg ham op (jeg ved jo, han får ondt af at gå), så siger han "Kom!" og "Der!", og så skal Mor Pakæsel her altså agere taxa for lillemanden og gå derhen med ham, hvor han peger!!! Jeg kan næsten ikke lade være med at grine af hans frækhed...selvom man jo som 1½-årig ikke rigtigt kan forstå konceptet, så føler jeg mig en aaaaanelse udnyttet! *hihi* ...og jo, selvfølgelig bærer jeg ham derhen, hvor han gerne vil. ;o) Lille strikkestatus: Har færdiggjort et GAAA-felt, skal tage mig sammen til montering af sweater til Anna, er påbegyndt endnu en Elann.com-dobbeltlagshue og gjorde 1. Jaywalker-strømper færdig i dag. Men af forhåbentligt indlysende årsager får jeg ikke fotograferet noget sådan lige med det første, jeg har mildest talt andet at lave (fx strikke, de få øjeblikke jeg har - også hér viser strikketøjet sin terapeutiske værdi, når man efter 3 ugers forskelligartet sygdom på 5.-dagen (tror jeg, har ikke talt) ikke har været ude af huset andet end for at se, om lillemanden kan sove i barnevognen). Hmm, der er vist også...nåh jo, jeg fik da hæklet en sød poncho færdig til Anna forleden, den tog ikke lang tid (skal lige efterforske for at genfinde linket). Her findes den som pdf-fil. Jeg hæklede den til Anna i noget laksefarvet Aldi-bomuld, ca 1½ nøgle gik der til, dvs. 7,50 DKR ialt. :o) Eftersom det var noget tyndere bomuld end opskriften foreskriver, hæklede jeg en lm-kæde på 120 masker i stedet for de foreskrevne 100. Anna har et stort hoved (for sin alder) på ca. 53 cm, og det var derfor det mest afgørende, at den kunne komme over dér. Desuden hæklede jeg så kun 3 mønsterborter i bunden og jeg har ikke sat frynser på, for det er knaaaap så 3½-årig-med-krudt-i-rumpen-og-konstant-beskidte-ærmer-fordi-det-er-for-besværligt-med-køkkenrulle-venligt. Jeg har dog lovet hende, at jeg nok sætter nogle små perler på ("Den er zå zmååk!", som hun siger) - og hvis det nogensinde bliver til noget, bliver det i den afsluttende kant, som der ellers skulle sættes frynser i. Det er sg* helt dejligt at hækle noget (simpelt) igen, for i virkeligheden går det jo meget hurtigere end at strikke (for mig), men jeg kan bare ikke se tv eller lignende imens (jeg kan sagtens lytte tv imens, men det er ikke altid nok), og dét er den virkelig store ulempe ved hækling, i min verden. Men som sagt, ingen fotos, men når de kommer, gentager jeg nok lige mig selv, bare for en ordens skyld. :o) Og sidst, men bestemt ikke mindst: Tak for jeres tålmodighed med mine sporadiske og ofte fotoløse indlæg i denne tid. Sjældent har vi, der normalt er ret stærke, været så ramt af sygdom og dårligdom som lige for tiden. Tusind tak for jeres søde hilsner - og lige for en ordens skyld, så ER Emil næsten helt hvid af alt det zink-liniment, han næsten konstant har været dækket af de sidste 4 dage. Det kan bestemt anbefales. Der er ikke noget med at pletduppe her i huset, i hvert fald ikke på de værst ramte steder, det er umuligt, så han bliver simpelthen smurt med det. Den ene nat gjorde det så ondt at tisse (det tror pokker, han har 3 skoldkopper på forhuden!!!), at jeg kunne få ham til at falde i søvn igen efter desperat jeg-har-tisset-gråd ved at skifte bleen på ham og smøre ham ind i zink-liniment! *hihi* Det så liiiidt sødt ud, som lillemanden lå der i frøstilling på sofaen i stuen (hvor vi tilbragte to nætter) med åben ble, helt hvid i skridtet af zink og med et næsten saligt smil om læberne, fordi det bare gjorde sååååå godt. :o) Maaaaand, nu gad jeg godt snart kunne forkæle mig selv bare lidt - men det er der ikke udsigt til at kunne komme til.... I will not bother foreign readers with my rantings - suffice it to say that my little Emil has a rather bad case of chicken pox and I was hit by a very bad stomach late one evening. I have been knitting and crocheting a bit but canot find the focus to take pictures of it yet.
5.2.06
Må jeg ikke få fyldt koppen op? Bare én gang til? Når nu du er i gang med at dele rundt? Altså...skoldkoppen, mener jeg.*
*og så må du godt stoppe igen nu, tak, hr. Skoldkoppeuddeler.
2.2.06
Jeg har sååååå meget... ...at fortælle og indhente, men jeg får nok ikke nævnt det halve. Skal jo også videre i teksten. :o) Anna er rask. Emil hoster stadig (men sover om natten, takket være Bricanyl) - og Rineke, det kan godt være, teorien om Tigerspring er blevet tilbagevist, men den giver forældre håb midt i skrigeriet *S* og ikke mindst så har det passet meget godt på Anna i sin tid, dengang for 2-3 år siden kunne vi tydeligt se før, under og efter-forskellen. Og som sagt giver det forældre håb, man kan se et formål med, at barnet er utrøsteligt i perioder, når man ellers står midt i det og det hele virker så håbløst og man bliver mere og mere negativ. :o) Men jeg forstår, at I også kunne se det hos jeres børn? Jeg tror i hvert fald på det, når de er under cirka 1½ år er det ofte lige i øjet. Jeg selv hoster og harker og har ondt i halsen, men har det efter omstændighederne...bedre. *s* Så jeg har en stak fotos at vise jer . Først og fremmest kom der en kæmpe overraskelse med posten fra en engel. Jeanette havde læst, at jeg under Annas skoldkoppe-"hjemvær" havde knækket en rosentræspind (en af de lækre pinde, jeg fik af Dorthe i vores minigaveklub): ![]()
![]() Jeg har kun lavet én flue, den i spindelvævet foroven til højre, for jeg syntes, der foregik rigeligt i feltet i forvejen. Sjov, dét var den og jeg synes, det er et af de bedre felter i tæppet, fordi den afviger lidt, med et lille, skævt smil. :o) Og så var familien ude for en stor omvæltning i weekenden. Der følger et lille regnestykke: ![]()
![]()
![]() Man ser det ikke så godt på slutfotoet, men det var såååååååååååååååååååååååå god en beslutning, fandt vi ud af. Den stakkels dreng har i 1½ år lidt under "hvor ER det altså nuttet til så små børn med så meget hår", for lige siden fødslen har han haft en aldeles pæn og ret mørk manke. Grydefrisuren var let at lave, men Emils hår vokser så hurtigt, at jeg slet ikke kunne følge med. Men den var altså også lidt for meget, for den stakkels dreng havde nærmest altid hår i både øjnene og ørerne på én gang. *S* Selvom det har været oppe at vende et par gange, når Brian har været under trimmeren, kunne jeg ikke nænne det. Men på den anden side så han også sød ud med vådt hår og håret væk fra hovedet...så jeg sank klumpen og Brian gik igang. Og inde under alt håret fandt vi en aldeles nuttet dreng, nu med en fantastisk lækker hovedform og nogle endnu lækrere brune øjne med laaaaange øjenvipper. *fnis* Mærkelig nok havde jeg INGEN skrupler med at trimme Anna til en endda kortere "frisure" både før hendes 1-års- og 2-års fødselsdag...?! Apropos Anna...så er jeg vist nødt til at prøve at friske op på fingerstrik snart. Hun kommer af og til og spørger, om ikke hun må få noget garn. Så tager hun nogle små pinde, som hun går og knækker af diverse kurve *grrrrr* og leger, det er strikkepinde, og vikler med stor iver og koncentration garnet omkring disse pinde - hun strikker. Det kan hun sagtens sidde med i 30-45 minutter ad gangen. Selvom jeg afgjort ikke havde troet det, kunne det godt være, den lille krudtugle alligevel skulle introduceres til fingerstrik...hvem ved, måske KAN hun faktisk lære noget af det, selvom det rent neurologisk nok slet ikke er noget, hendes usammenhængende hjerne kan kapere. Jeg var GLAD i sidste uge. Ikke for at gå i bedene hos de dygtige, gastronomiske bloggere, der vælter den ene lækre (men i mit køkken ikke brugbare) opskrift frem efter den anden, men jeg opdagede min efterhånden meget gamle favoritopskrift på schweizisk bondebrød igen. Anna kan slet ikke slippe det. Siden søndag har jeg lavet 4 af disse: ![]() De tager lidt tid, for første hævning tager 1-1½ time (og giver to brød), men jeg er mildt sagt begejstret for brød/boller med olie i dejen, for det er næsten idiotsikret hvad blødhed angår. :o) Måske har jeg ikke fattet fidusen, men det virker bare hver gang. Jeg overvejer, om brødene her skal laves i form fremover, for den runde form eeeeeer lidt upraktisk i dagligdagen, til madkasser osv. Og så må det være riiiiiigelit for denne gang. :o) Biiiig update here but I'll only make this English summary very brief: Last week I broke a rosewood needle but luckily I received a gift with the exact same needles. :o) I discovered that Anna's beautiful Japanese wooden doll actually is an original part of Japanese culture, the dolls are called Kokeshi. Emil got a serious hair cut and I am glad he did because my beautiful boy just got more beautiful and adorable. :o) And finally I rediscovered an old recipe for a bread I've always loved. Anna is very into it so I have actually made 4 loafs since Sunday... *yawn*
28.1.06
Hvor er respekten blevet af? Ja, jeg spørger bare. Jeg taler ikke om den respekt, som der altid så højlydt bliver krævet i fx. Gellerupparken, men bare almindelig, gensidig, mellemmenneskelig respekt, høflighed, overholdelse af kendte, indlysende grænser? Hvorfor kan de ikke bare lade være? Hvis "vi" forlanger, at de skal indpasse sig i vores samfund, hvorfor kan vi så ikke bare give dem en chance og lade være med at provokere, bare for provokationens skyld - især når man forlods faktisk kender reaktionen? NB: Anna er rask, men stadig plettet - Emil er vist, forhåbentligt, inde i et udviklingsspring og kæmper stadig med sin bronkitis. I dag er han blevet trimmet, jeg er nødt til at fremvise før/efter-billeder om et par dage. Jeg selv er "coming down with something", men det er vist moderens lod, når børnene er blevet raske, så er der endelig tid til selv at blive syg. I am puzzled why a Danish newspaper insisted on bringing drawings of Muhammed, when they know and we all know that it would bring no good.
25.1.06
Kort status Status efter 3 dage med skoldkopperamt barn i sengen: Én knækket 4½ mm rosentræspind *HULK* Ét sæt 3½ birketræsstrømpepinde rigere *TAK* 2 nøgler Opal rigere Ét halstørklæde i mohair og alpakka rigere Ét stk. kuldsejlet dominobluse til Anna Ét stk. påbegyndt sweater til Anna ½ cm længere på Ofelia fra design.club.dk (gid, de dog snart fik en hjemmeside) i Uruguaygarn Ét stk færdig firkant til GAAA-tæppet Ét stk færdig strømpe til Gemalen Ét stk dreng med konstateret astmastisk bronkitis *SUK* Havde selv lige brug for en skriftlig status...
22.1.06
Lukket pga. sygdom Sorry, Susanne, intet trappebillede i denne omgang; sneen er næsten væk, og jeg hentede Anna hjem fra børnehaven i fredags efter at hun havde "pyntet" middagsbordet med opkast - så der er lige lukket for opdateringer et stykke tid, tidshorisont ukendt: Da vi vågnede op i dag, var Anna nemlig også oversået med de fiiiiiineste, små, røde prikker over det hele, der kløøøede som en tosset; så jeg behøver vist ikke spekulere mere i, om hun skulle være blevet luseramt, for hun kløede sig på den karakteristiske måde i hovedbunden i morges pga. skoldkopper. :o( Derfor skal hun ikke i børnehave i et stykke tid fremover, og derfor bliver det nok så som så med opadteringer her, på trods af, at jeg sikkert får strikket en del.
17.1.06
Det halter... ...gør det. Ja, altså, opdateringen her på bloggen, mener jeg, men i grunden også i hjemmet, hvor der står en væg i børneværelset med bar, kedelig, original tapet fra 1956, som skal males over, der skal gøres lidt hyggeligt derinde, men det er svært, når det først og fremmest kræver et gulvtæppe...de er jo dyre, så'n nogen. Man det er bloggen, der nok er mest interessant for jer. *s* Der er nogle farver, der ikke er blevet skiftet ordentligt ud efter julen, men det må vente. Jeg skal jo lige fremvise de to seneste færdige GAAA-felter:
Vicki Sever, side 12 - med de ændringer, jeg har nævnt tidligere hvor jeg byttede rundt på symbolerne i bunden.
Janet Martin, side 36 - uden ændringer, men jeg spekulerer lidt på, hvordan jeg sætter feltet ind i tæppet, for enten skal fisken stå på højkant, hvis retrillerne skal passe med de andre felter, eller også skal kanterne gå på tværs af alle andre felter. Mon det er derfor, man har lagt dette felt i et hjørne i oversigten over, hvordan felterne er sat sammen i deres forslag? På den anden side kan et felt med et fortløbende mønster jo lige så godt ligge ned som stå op...såååå...tjah, den tid, den sorg. Apropos "den tid, den sorg", så har jeg tænkt på, og bestemt mig for, at tage ved lære af Ulla, for hun har ikke blokket sine felter ud undervejs men sidder med alle felter til sidst...det fylder nok lidt rigeligt. :o) Så jeg tror, jeg vil prøve at gøre noget ved det undervejs, hæfte ender og lignende, vaske dem i maskinen og spænde dem ud på gulvet. Jeg er næsten færdig med feltet med Judy Sumners edderkopp, "Kisses and Hugs" på side 2. Jeg undlader dog den store "bug", jeg synes der foregår rigeligt på feltet i forvejen. Og så sætter jeg en lille "bug" ind i spindelvævet. Jeg kan forstå på andre, at deres lokale Brugsen'er har det råhvide strømpegarn med i denne måneds tilbud - det har vores ikke. :o( Jeg har spurgt, men fik svaret, at ikke alle farver var med i tilbudet. Det er ret træls at stå og betale 38 kroner for 2 nøgler, når man i en anden farve kan få 5 nøgler for 50 kroner. *suk* Jane, jeg har slette mine "100 hurtige" om mig selv for længe siden. Den lå i min gamle blog, men den har jeg nedlagt. Men tænk, 49 sammenfald, det er da meget sjovt. :o) Frida, jeg har ikke glemt dig og at du bad om, at jeg fotograferer det der jumbonøgle farveskiftegarn fra før jul, men jeg er kun halvvejs med det slag, jeg strikkede på til min mor, og det er ikke let at fotografere nu. Men det kommer engang. :o) Our camera decided to roam amongst the working again, so I could take photos of the latest GAAA squares. I am almost finished with Judy Sumner's square, but then I will have to take a break with GAAA for financial reasons. I will not lack things to knit on with all the UFO's that reign my life, but right now GAAA is the Thing That Works Best. I am considering new things to start, as always...but maybe I should just finish something...
11.1.06
Så for sulan Så kom de endelig ud af skabet. :o) Nåh, ja, nuvel, såmænd...her regner det, gør det også det hos jer? Vores digitalkamera er også kommet i regnvejrshumør, så desværre kan jeg ikke ta' et foto af den feeeeeeede "minigavegruppegave", jeg fik af Dorthe i går..men måååååms, siger jeg bare! Noget feeedt, olivengrønt (hvis det er den rette betegnelse), alpakka/merino, Dorthe selv har spolet op af 3 tråde, samt nogle vildt lækre træpinde (rosentræ?). Det er blevet nusset den del siden i går. *hihi* Strikker fortsat på GAAA-firkanter. Lige nu strikker jeg på "Tro, håb og kærlighed". Igen lavede jeg en utilsigtet fejl som passer mig meget bedre end originalen! *fnis* Jeg har byttet rundt på diagrammerne i bunden, så i stedet for rækkefølgen "kærlighe, håb, tro", er rækkefølgen den rigtige "tro, håb, kærlighed" - så det er da slet ikke dårligt, i grunden. Symbolerne har altid betydet noget for mig, siden jeg blev opmærksom på de vedhæng, der var på mit dåbs-guldarmbånd - så derfor måtte dette felt naturligvis med i tæppet. Desuden er der jo et "awareness ribbon" med, som man kunne lave i en eller anden farve, alt afhængigt af det, man nu mener der bør være opmærksomhed omkring...meeen jeg ved ikke rigtigt med de bånd. Samme farve som tæppet er vel den rette symbolik, som "symbol" for vor tid med utallige sløjfer og utallige sager, der kræver opmærksomhed. Feltet tiltrak sig min opmærksomhed pga. designerens snak om brystkræft. Min 91-årige mormor fik fjernet et bryst for nogle år siden og mener stadig, kræften gennemsyrer hende (men der er intet), og det har natueligvis gjort mig en del mere opmærksom end før, jeg vil også gerne have et Pandora-vedhæng med brystkræftssløjfen, inden den udgår helt (men når nok næppe med god samvittighed at få råd). GAAA-feltet er nemt at strikke og jeg glæder mig til at få det færdigt. På en eller anden måde er jeg mere tiltrukket af de GAAA-felter, der er små billedtæpper i sig selv, fortæller en historie, har et afsluttet symbol osv., end de felter, hvor man lissom har taget en diagrambort og bare "klipper" den ud til en firkant...men sweaterfeltet, vinderfeltet i den oprindelige konkurrence, føler jeg lidt "snyder", jeg tror faktisk, det bliver et af de felter, jeg springer over. NO pictures, our camera is having a bad
|
Til de hurtige...
Aktive Knit-Alongs
Skandinaviske strikkeblogs
[dk] Europæiske strikkeblogs
Frau Wimmer Strickt [ d ] Der Kleine Sockhaus [ d ] Wapitis Online Gedanken [ d ] Strickgedanken [ d ] Das kleine Nadelspiel [ d ] Stricktick [ d ] Stricknadel & Co. [ d ] Sockentraum [ d ] Tanjas Wollrausch [ d ] Steffis Strickschrift [ d ] Figinos Welt [ d ] Sinn & Sinnlichkeit [ d ] BaerMichael [ d ] Alternative Knitting [ uk ] All Tangled Up [ uk ] Resten af verdens strikkeblogs (næsten)
...asiatiske... Tricoquelicot [ j ] Pinku Rocks [ j ] Kenko Knits [ j ] Lum403 [ j ] Eva's Knitting Journal[ ch ] Little Purl of the Orient[ ch ] ...australske... Knittsqueak Witty Knitter KittyBaroque ...nord-amerikanske... Dit og dat
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||