...i sin mands øjne, skal man bare - med et 1½-årigt barn dækket af skoldkopper, både på "familiejuveler", i ører, under fødderne, på øjenlåg, midt på tungen, mindst 5 steder på læberne, og så alle de andre steder (og sikker lige så slemt indeni) - komme ud fra badeværelset, efter at børnene er lagt i seng, efter at man højlydt og under store kvaler har kastet al maveindhold op!

Jeg skulle lige afprøve teknikken i tirsdag! Og det er IKKE anbefalelsesværdigt! Hr. gemalen brugte resten af aftenen på at få fat i både sin egen og min mor, for at en af dem måske kunne være behjælpelige med en fri-/syge(s)passerdage, fordi han selv har SÅ mange møder og SÅ travlt (mine kommentarer om det rimelige i det holder jeg for mig selv). Det endte med, at svigermor kom og overnattede på børnenes værelse, så jeg kunne sove natten igennem (SKØNT!), og så var planen, at hun skulle passe børnene onsdag, mens jeg kom mig. Men patienten - altså den patient, der tæller, når der både er syge børn og en syg mor - ville ikke andet end hænge på mor, så vi endte med at blive enige om, at jeg lige så godt kunne prøve at gøre det alene, som at svigermor også sad her og bare kunne se på.
Og nej, onsdag morgen var jeg IKKE meget værd. Men det blev bedre i løbet af dagen (mange mødre genkender nok fornemmelsen af sygdoms-hieraki), og alt i alt var det nok mest noget, jeg havde spist eller lignende...

Endnu i dag har han det enormt skidt, den lille mand. Det er så grelt (både skoldkopperne OG hans frækhed *fnis*), at han kan finde på at komme hen til mig, tage mig i hånden, løfte den og sige "Op, kom med", så rejser jeg mig, han siger "Op nu!" og rækker op efter mig, så tager jeg ham op (jeg ved jo, han får ondt af at gå), så siger han "Kom!" og "Der!", og så skal Mor Pakæsel her altså agere taxa for lillemanden og gå derhen med ham, hvor han peger!!! Jeg kan næsten ikke lade være med at grine af hans frækhed...selvom man jo som 1½-årig ikke rigtigt kan forstå konceptet, så føler jeg mig en aaaaanelse udnyttet! *hihi* ...og jo, selvfølgelig bærer jeg ham derhen, hvor han gerne vil. ;o)

Lille strikkestatus: Har færdiggjort et GAAA-felt, skal tage mig sammen til montering af sweater til Anna, er påbegyndt endnu en Elann.com-dobbeltlagshue og gjorde 1. Jaywalker-strømper færdig i dag. Men af forhåbentligt indlysende årsager får jeg ikke fotograferet noget sådan lige med det første, jeg har mildest talt andet at lave (fx strikke, de få øjeblikke jeg har - også hér viser strikketøjet sin terapeutiske værdi, når man efter 3 ugers forskelligartet sygdom på 5.-dagen (tror jeg, har ikke talt) ikke har været ude af huset andet end for at se, om lillemanden kan sove i barnevognen). Hmm, der er vist også...nåh jo, jeg fik da hæklet en sød poncho færdig til Anna forleden, den tog ikke lang tid (skal lige efterforske for at genfinde linket). Her findes den som pdf-fil. Jeg hæklede den til Anna i noget laksefarvet Aldi-bomuld, ca 1½ nøgle gik der til, dvs. 7,50 DKR ialt. :o) Eftersom det var noget tyndere bomuld end opskriften foreskriver, hæklede jeg en lm-kæde på 120 masker i stedet for de foreskrevne 100. Anna har et stort hoved (for sin alder) på ca. 53 cm, og det var derfor det mest afgørende, at den kunne komme over dér. Desuden hæklede jeg så kun 3 mønsterborter i bunden og jeg har ikke sat frynser på, for det er knaaaap så 3½-årig-med-krudt-i-rumpen-og-konstant-beskidte-ærmer-fordi-det-er-for-besværligt-med-køkkenrulle-venligt. Jeg har dog lovet hende, at jeg nok sætter nogle små perler på ("Den er zå zmååk!", som hun siger) - og hvis det nogensinde bliver til noget, bliver det i den afsluttende kant, som der ellers skulle sættes frynser i.
Det er sg* helt dejligt at hækle noget (simpelt) igen, for i virkeligheden går det jo meget hurtigere end at strikke (for mig), men jeg kan bare ikke se tv eller lignende imens (jeg kan sagtens lytte tv imens, men det er ikke altid nok), og dét er den virkelig store ulempe ved hækling, i min verden.
Men som sagt, ingen fotos, men når de kommer, gentager jeg nok lige mig selv, bare for en ordens skyld. :o)

Og sidst, men bestemt ikke mindst: Tak for jeres tålmodighed med mine sporadiske og ofte fotoløse indlæg i denne tid. Sjældent har vi, der normalt er ret stærke, været så ramt af sygdom og dårligdom som lige for tiden. Tusind tak for jeres søde hilsner - og lige for en ordens skyld, så ER Emil næsten helt hvid af alt det zink-liniment, han næsten konstant har været dækket af de sidste 4 dage. Det kan bestemt anbefales. Der er ikke noget med at pletduppe her i huset, i hvert fald ikke på de værst ramte steder, det er umuligt, så han bliver simpelthen smurt med det. Den ene nat gjorde det så ondt at tisse (det tror pokker, han har 3 skoldkopper på forhuden!!!), at jeg kunne få ham til at falde i søvn igen efter desperat jeg-har-tisset-gråd ved at skifte bleen på ham og smøre ham ind i zink-liniment! *hihi* Det så liiiidt sødt ud, som lillemanden lå der i frøstilling på sofaen i stuen (hvor vi tilbragte to nætter) med åben ble, helt hvid i skridtet af zink og med et næsten saligt smil om læberne, fordi det bare gjorde sååååå godt. :o)

Maaaaand, nu gad jeg godt snart kunne forkæle mig selv bare lidt - men det er der ikke udsigt til at kunne komme til....

I will not bother foreign readers with my rantings - suffice it to say that my little Emil has a rather bad case of chicken pox and I was hit by a very bad stomach late one evening. I have been knitting and crocheting a bit but canot find the focus to take pictures of it yet.

Bare én gang til? Når nu du er i gang med at dele rundt? Altså...skoldkoppen, mener jeg.*
*SUK*

Så er Emil ramt. Og man skulle næsten tro, det var en parodi på vores økonomiske situation, for han er helt vanvittigt voldsomt ramt på pungen især.
Hvad er der med mine unger? Af sind er de som nat og dag, men på nogle områder er de så forbavsende ens; når de er syge, er de som små vampyrer, sygommen trives bedst om natten, og det samme gør de små, feberramte øjne...Mine øjne er også små, men det er til gengæld af søvnmangel og af at se på den skarpe tv-skærm og de frygtelige serier, skærmen rammes af dér klokken 3-4-5 om natten. Det slår aldrig fejl med Anna; hvis hun er ved at blive snothamrende forkølet, så tager hun én nat med fest og ballade, gråd (Anna) og tænders gnidsel (mor), et par timers leg i stuen midt på natten, og så dagen efter er hovederne tunge - hendes af snot, mit af træthed.
På den anden side fik Anna næsten alle sine skoldkopper inden for 3 timer. Da hun vågnede op søndag morgen for 14 dage siden, havde hun en del knopper, i løbet af formiddagen fik hun så resten, og faktisk fik hun ikke flere i løbet af den uge, hun var syg. (Så gik der en uge, hvor jeg var halvdagssyg). Da jeg sendte Emil i dagpleje i fredags, havde han 2 knopper på maven og jeg kiggede da godt nok engang men mente, at det egentlig ikke var noget. Om noget mindede det mere om de vandvorter, Anna også er blevet ramt af for nyligt. Men dér kan man bare se; vandvorter og skoldkopper ligner hinanden. *S* Vi nåede aldrig at se vandblærerne på Anna, for hun kradsede hul så snart de meldte deres ankomst. Hos Emil er udbruddet til gengæld l a n g s o m t undervejs. Først i dag har han fået det, men det er også helt grelt, som han er ramt, flere i ørerne, adskillige i hårbunden og som sagt er hele bleområdet næsten én stor skoldkop.
Så jeg vil væbne mig til endnu en nattefest og hækle lidt videre på den sommerponcho til Anna, jeg kom til at begynde på i går.

*og så må du godt stoppe igen nu, tak, hr. Skoldkoppeuddeler.

I thought we were over it, but of course Emil could not avoid getting chicken pox after Anna had it 14 days ago. He is covered in them, especially in the loin area and on the scrotum. So I'll go "undercover" another week's time before everything can return to normal with this blog.

...at fortælle og indhente, men jeg får nok ikke nævnt det halve. Skal jo også videre i teksten. :o)
Anna er rask. Emil hoster stadig (men sover om natten, takket være Bricanyl) - og Rineke, det kan godt være, teorien om Tigerspring er blevet tilbagevist, men den giver forældre håb midt i skrigeriet *S* og ikke mindst så har det passet meget godt på Anna i sin tid, dengang for 2-3 år siden kunne vi tydeligt se før, under og efter-forskellen. Og som sagt giver det forældre håb, man kan se et formål med, at barnet er utrøsteligt i perioder, når man ellers står midt i det og det hele virker så håbløst og man bliver mere og mere negativ. :o) Men jeg forstår, at I også kunne se det hos jeres børn? Jeg tror i hvert fald på det, når de er under cirka 1½ år er det ofte lige i øjet.
Jeg selv hoster og harker og har ondt i halsen, men har det efter omstændighederne...bedre. *s*

Så jeg har en stak fotos at vise jer . Først og fremmest kom der en kæmpe overraskelse med posten fra en engel. Jeanette havde læst, at jeg under Annas skoldkoppe-"hjemvær" havde knækket en rosentræspind (en af de lækre pinde, jeg fik af Dorthe i vores minigaveklub):

... (note til selv: Strik aldrig med træpinde i sengen, når der er børn i nærheden), så da hun for længe siden i en efterhånden næsten glemt anledning havde udlovet en præmie som jeg vandt, sendte hun mig et nyt sæt + et lækkert nøgle Limbo Mexico-garn. *TAK*
Da de nærmest er blevet mine dedikerede GAAA-tæppe-strikkepinde, var det en stor lettelse til at få sparket mig videre med GAAA-strikningen.

Ved et rent tilfælde - dem er der mange af på Nettet - opdagede jeg, at Annas japanske trædukke ikke bare er en enkelt svale (dvs. to, for min mor har en lille en). Min mor har fundet den på et kræmmermarked engang. Men jeg har nu opdaget, at det er en del af den nyere japanske kultur, dukkerne hedder Kokeshi-dukker...og de findes i mange former og farver, men idéen er, at de laves af ét stykke træ. Pyha, altså, der er basis for (endnu) en samlermani. Jeg er vild med de japanske røde og sorte lakfarver, og med røde sofaer i stuen er det oplagte mål for endnu en mani. :o) Annas udgave er vist en typisk souvenir-Kokeshi, men den ER håndsigneret på bagsiden...så den er i hvert fald ikke noget uoriginalt noget.

 

 

Som skrevet, fik jeg i sidste uge færdiggjort endnu en GAAA-firkant., nemlig denne:

Jeg har kun lavet én flue, den i spindelvævet foroven til højre, for jeg syntes, der foregik rigeligt i feltet i forvejen. Sjov, dét var den og jeg synes, det er et af de bedre felter i tæppet, fordi den afviger lidt, med et lille, skævt smil. :o)

Og så var familien ude for en stor omvæltning i weekenden. Der følger et lille regnestykke:

minus

lig med

Man ser det ikke så godt på slutfotoet, men det var såååååååååååååååååååååååå god en beslutning, fandt vi ud af. Den stakkels dreng har i 1½ år lidt under "hvor ER det altså nuttet til så små børn med så meget hår", for lige siden fødslen har han haft en aldeles pæn og ret mørk manke. Grydefrisuren var let at lave, men Emils hår vokser så hurtigt, at jeg slet ikke kunne følge med. Men den var altså også lidt for meget, for den stakkels dreng havde nærmest altid hår i både øjnene og ørerne på én gang. *S*
Selvom det har været oppe at vende et par gange, når Brian har været under trimmeren, kunne jeg ikke nænne det. Men på den anden side så han også sød ud med vådt hår og håret væk fra hovedet...så jeg sank klumpen og Brian gik igang. Og inde under alt håret fandt vi en aldeles nuttet dreng, nu med en fantastisk lækker hovedform og nogle endnu lækrere brune øjne med laaaaange øjenvipper. *fnis*

Mærkelig nok havde jeg INGEN skrupler med at trimme Anna til en endda kortere "frisure" både før hendes 1-års- og 2-års fødselsdag...?!

Apropos Anna...så er jeg vist nødt til at prøve at friske op på fingerstrik snart. Hun kommer af og til og spørger, om ikke hun må få noget garn. Så tager hun nogle små pinde, som hun går og knækker af diverse kurve *grrrrr* og leger, det er strikkepinde, og vikler med stor iver og koncentration garnet omkring disse pinde - hun strikker. Det kan hun sagtens sidde med i 30-45 minutter ad gangen. Selvom jeg afgjort ikke havde troet det, kunne det godt være, den lille krudtugle alligevel skulle introduceres til fingerstrik...hvem ved, måske KAN hun faktisk lære noget af det, selvom det rent neurologisk nok slet ikke er noget, hendes usammenhængende hjerne kan kapere.

Jeg var GLAD i sidste uge. Ikke for at gå i bedene hos de dygtige, gastronomiske bloggere, der vælter den ene lækre (men i mit køkken ikke brugbare) opskrift frem efter den anden, men jeg opdagede min efterhånden meget gamle favoritopskrift på schweizisk bondebrød igen. Anna kan slet ikke slippe det. Siden søndag har jeg lavet 4 af disse:

De tager lidt tid, for første hævning tager 1-1½ time (og giver to brød), men jeg er mildt sagt begejstret for brød/boller med olie i dejen, for det er næsten idiotsikret hvad blødhed angår. :o) Måske har jeg ikke fattet fidusen, men det virker bare hver gang. Jeg overvejer, om brødene her skal laves i form fremover, for den runde form eeeeeer lidt upraktisk i dagligdagen, til madkasser osv.

Og så må det være riiiiiigelit for denne gang. :o)

Biiiig update here but I'll only make this English summary very brief: Last week I broke a rosewood needle but luckily I received a gift with the exact same needles. :o)
I discovered that Anna's beautiful Japanese wooden doll actually is an original part of Japanese culture, the dolls are called Kokeshi.
Emil got a serious hair cut and I am glad he did because my beautiful boy just got more beautiful and adorable. :o)
And finally I rediscovered an old recipe for a bread I've always loved. Anna is very into it so I have actually made 4 loafs since Sunday... *yawn*

Ja, jeg spørger bare. Jeg taler ikke om den respekt, som der altid så højlydt bliver krævet i fx. Gellerupparken, men bare almindelig, gensidig, mellemmenneskelig respekt, høflighed, overholdelse af kendte, indlysende grænser? Hvorfor kan de ikke bare lade være? Hvis "vi" forlanger, at de skal indpasse sig i vores samfund, hvorfor kan vi så ikke bare give dem en chance og lade være med at provokere, bare for provokationens skyld - især når man forlods faktisk kender reaktionen?

Nej, jeg går ganske vist ind for ytringsfrihed, men jeg går også ind for en almindelig, mellemmenneskelig omgangstone og en sans for, hvornår hvad skal siges/gøres - og ikke alt SKAL altså siges/gøres...

NB: Anna er rask, men stadig plettet - Emil er vist, forhåbentligt, inde i et udviklingsspring og kæmper stadig med sin bronkitis. I dag er han blevet trimmet, jeg er nødt til at fremvise før/efter-billeder om et par dage. Jeg selv er "coming down with something", men det er vist moderens lod, når børnene er blevet raske, så er der endelig tid til selv at blive syg.

I am puzzled why a Danish newspaper insisted on bringing drawings of Muhammed, when they know and we all know that it would bring no good.

Status efter 3 dage med skoldkopperamt barn i sengen:

Én knækket 4½ mm rosentræspind *HULK*
Ét sæt 3½ birketræsstrømpepinde rigere *TAK*
2 nøgler Opal rigere
Ét halstørklæde i mohair og alpakka rigere
Ét stk. kuldsejlet dominobluse til Anna
Ét stk. påbegyndt sweater til Anna
½ cm længere på Ofelia fra design.club.dk (gid, de dog snart fik en hjemmeside) i Uruguaygarn
Ét stk færdig firkant til GAAA-tæppet
Ét stk færdig strømpe til Gemalen
Ét stk dreng med konstateret astmastisk bronkitis *SUK*

Havde selv lige brug for en skriftlig status...

Sorry, Susanne, intet trappebillede i denne omgang; sneen er næsten væk, og jeg hentede Anna hjem fra børnehaven i fredags efter at hun havde "pyntet" middagsbordet med opkast - så der er lige lukket for opdateringer et stykke tid, tidshorisont ukendt: Da vi vågnede op i dag, var Anna nemlig også oversået med de fiiiiiineste, små, røde prikker over det hele, der kløøøede som en tosset; så jeg behøver vist ikke spekulere mere i, om hun skulle være blevet luseramt, for hun kløede sig på den karakteristiske måde i hovedbunden i morges pga. skoldkopper. :o(
Derfor skal hun ikke i børnehave i et stykke tid fremover, og derfor bliver det nok så som så med opadteringer her, på trods af, at jeg sikkert får strikket en del.

...gør det. Ja, altså, opdateringen her på bloggen, mener jeg, men i grunden også i hjemmet, hvor der står en væg i børneværelset med bar, kedelig, original tapet fra 1956, som skal males over, der skal gøres lidt hyggeligt derinde, men det er svært, når det først og fremmest kræver et gulvtæppe...de er jo dyre, så'n nogen.

Man det er bloggen, der nok er mest interessant for jer. *s* Der er nogle farver, der ikke er blevet skiftet ordentligt ud efter julen, men det må vente. Jeg skal jo lige fremvise de to seneste færdige GAAA-felter:

Vicki Sever, side 12 - med de ændringer, jeg har nævnt tidligere hvor jeg byttede rundt på symbolerne i bunden.

 

Janet Martin, side 36 - uden ændringer, men jeg spekulerer lidt på, hvordan jeg sætter feltet ind i tæppet, for enten skal fisken stå på højkant, hvis retrillerne skal passe med de andre felter, eller også skal kanterne gå på tværs af alle andre felter. Mon det er derfor, man har lagt dette felt i et hjørne i oversigten over, hvordan felterne er sat sammen i deres forslag? På den anden side kan et felt med et fortløbende mønster jo lige så godt ligge ned som stå op...såååå...tjah, den tid, den sorg.
Apropos "den tid, den sorg", så har jeg tænkt på, og bestemt mig for, at tage ved lære af Ulla, for hun har ikke blokket sine felter ud undervejs men sidder med alle felter til sidst...det fylder nok lidt rigeligt. :o) Så jeg tror, jeg vil prøve at gøre noget ved det undervejs, hæfte ender og lignende, vaske dem i maskinen og spænde dem ud på gulvet.
Jeg er næsten færdig med feltet med Judy Sumners edderkopp, "Kisses and Hugs" på side 2. Jeg undlader dog den store "bug", jeg synes der foregår rigeligt på feltet i forvejen. Og så sætter jeg en lille "bug" ind i spindelvævet.
Jeg kan forstå på andre, at deres lokale Brugsen'er har det råhvide strømpegarn med i denne måneds tilbud - det har vores ikke. :o( Jeg har spurgt, men fik svaret, at ikke alle farver var med i tilbudet. Det er ret træls at stå og betale 38 kroner for 2 nøgler, når man i en anden farve kan få 5 nøgler for 50 kroner. *suk*

Jane, jeg har slette mine "100 hurtige" om mig selv for længe siden. Den lå i min gamle blog, men den har jeg nedlagt. Men tænk, 49 sammenfald, det er da meget sjovt. :o)
Frida, jeg har ikke glemt dig og at du bad om, at jeg fotograferer det der jumbonøgle farveskiftegarn fra før jul, men jeg er kun halvvejs med det slag, jeg strikkede på til min mor, og det er ikke let at fotografere nu. Men det kommer engang. :o)

Our camera decided to roam amongst the working again, so I could take photos of the latest GAAA squares. I am almost finished with Judy Sumner's square, but then I will have to take a break with GAAA for financial reasons. I will not lack things to knit on with all the UFO's that reign my life, but right now GAAA is the Thing That Works Best. I am considering new things to start, as always...but maybe I should just finish something...

Så kom de endelig ud af skabet. :o)

Nåh, ja, nuvel, såmænd...her regner det, gør det også det hos jer?

Vores digitalkamera er også kommet i regnvejrshumør, så desværre kan jeg ikke ta' et foto af den feeeeeeede "minigavegruppegave", jeg fik af Dorthe i går..men måååååms, siger jeg bare! Noget feeedt, olivengrønt (hvis det er den rette betegnelse), alpakka/merino, Dorthe selv har spolet op af 3 tråde, samt nogle vildt lækre træpinde (rosentræ?). Det er blevet nusset den del siden i går. *hihi*

Strikker fortsat på GAAA-firkanter. Lige nu strikker jeg på "Tro, håb og kærlighed". Igen lavede jeg en utilsigtet fejl som passer mig meget bedre end originalen! *fnis* Jeg har byttet rundt på diagrammerne i bunden, så i stedet for rækkefølgen "kærlighe, håb, tro", er rækkefølgen den rigtige "tro, håb, kærlighed" - så det er da slet ikke dårligt, i grunden. Symbolerne har altid betydet noget for mig, siden jeg blev opmærksom på de vedhæng, der var på mit dåbs-guldarmbånd - så derfor måtte dette felt naturligvis med i tæppet. Desuden er der jo et "awareness ribbon" med, som man kunne lave i en eller anden farve, alt afhængigt af det, man nu mener der bør være opmærksomhed omkring...meeen jeg ved ikke rigtigt med de bånd. Samme farve som tæppet er vel den rette symbolik, som "symbol" for vor tid med utallige sløjfer og utallige sager, der kræver opmærksomhed. Feltet tiltrak sig min opmærksomhed pga. designerens snak om brystkræft. Min 91-årige mormor fik fjernet et bryst for nogle år siden og mener stadig, kræften gennemsyrer hende (men der er intet), og det har natueligvis gjort mig en del mere opmærksom end før, jeg vil også gerne have et Pandora-vedhæng med brystkræftssløjfen, inden den udgår helt (men når nok næppe med god samvittighed at få råd).
GAAA-feltet er nemt at strikke og jeg glæder mig til at få det færdigt. På en eller anden måde er jeg mere tiltrukket af de GAAA-felter, der er små billedtæpper i sig selv, fortæller en historie, har et afsluttet symbol osv., end de felter, hvor man lissom har taget en diagrambort og bare "klipper" den ud til en firkant...men sweaterfeltet, vinderfeltet i den oprindelige konkurrence, føler jeg lidt "snyder", jeg tror faktisk, det bliver et af de felter, jeg springer over.

NO pictures, our camera is having a bad day week. I am knitting away on the GAAA squares, right now I am working on the square which features the symbols "Faith, hope and love" but I made an unintentional but very pleasing mistake - I reversed the order of the symbols in the lower border.

Ok, indrømmet, det er en forglemmelse, der gør, at jeg skriver TO gange på én dag. Jeg glemte jo at vise en af de gode sider ved at rive sit klædeskab ned; Helt automatisk får man sorteret i tøjet. Nu GAD jeg altså ikke gemme på ellers ret fedt tøj, bare fordi det har været dyrt eller jeg måååskeeeee en dag får det på - en del af bøjletøjet har hængt på bøjlen i 5-6-8-10 år, uden nogensinde at have været af bøjlen, for "Hvad Nu Hvis"? Nåh nej, lidt løgn er det, for det HAR været af bøjlen flere gange, men det er fordi det har været pakket i flyttekasser og har flyttet med mig de efterhånden mange gange, jeg har skiftet bopæl.
Noget af tøjet havde knapper i, som jeg ikke ville smide ud, så dem "høstede" jeg. Læderknapper, træknapper og ret grove perlemorsknapper var resultatet:

Ikke helt ringe.

Og så er jeg i mellemtiden blevet måske-færdig med næste GAAA-firkant. "Måske", fordi jeg i grunden skal have lavet solstråler og sy dem på, men jeg er i tvivl. På en mådekan fuglene i venstre side godt ligne flagermus, og så er det da en meget hyggelig natte-firkant. På den anden side...

Ændringer i forhold til originalopskrift: Garn, naturligvis. *s* Jeg lavede et enkelt "omslag, 2 r sm" i træstammen, for at det kunne ligne et hul lidt som i "Fyrtøjet" af HC. Andersen. Jeg strikkede ikke et kors som spir på det, der skulle ligne en kirke, i stedet stoppede jeg bare og lavede kun en enkelt snoning, så det er en "skorsten". Solen gik der et eller andet galt med!? Lige pludselig havde jeg, efter at have fulgt opskriften, 9 vrangmasker imellem ret-"pølserne" (mod 7 i diagrammet), men jeg synes egentlig, solen er blevet pænere rund end originalen af det, derfor lod jeg det fare. :o)

Told you so! Two entries in one day - but only because I forgot to show you the buttons I "harvested" from some clothes I threw away Saturday. And I finished the 3rd square for GAAA - that is, I think I finished it but the jury's still out: I am unsure about the sun's rays, if I should add them as in the pattern (but not in double yarn) or if I should leave them out and instead call my version a full moon. I think I'll go with the latter, it kind of goes with the mood in the square (and the birds on the left shall from this day forward be known as "bats" *giggle*).

Skal vi SÅ se at få gang i 2006 - eller rettere mere beskedent; min blog - igen!?

Jeg vil vise jer en lækker sag: Dette er Nina Selma, Annas elskede julegave. Jeg synes selv, hun er ret lækker. :o) Hun indbyder til, at man strikker til hende (ca.46 cm), og at det ikke er for "hjemmelavet" at se på (fx. de ældste, billigste og grimmeste acrylgarner i gemmerne, som nogen bruger til dukketøj). Jeg har ikke fundet nogle brugbare opskrifter til Kålhoveddukker endnu (jo, har fundet nogen, men ikke brugbare), så jeg har selv måttet finde på noget. Det mest oplagte var raglanstrik, og egentlig ville jeg have begyndt fra toppen og ha' strikket ned, men det andet var i grunden lige så let, så det gjorde jeg. Derfor var Nina Selmas første hjemmestrik en hjemmekomponeret raglanbluse, strikket i Fortissima Colori 1000, Mexico Disco Color 2 med glimmer i. For lige at gøre den mere "færdig", syede jeg et af de på QXL.dk nyligt indkøbte mærker på, et gult pigehoved i profil.

Så kom hun til at se sådan ud.

Her med hjemmestrikkede strømper i en af de mange rester, jeg selv skabte af Mexico-garnet samt noget råhvidt Opal. Strømperne er aflukket i en trekant, det passer nemlig bedst til sådan en dukkes mærkelige fod.

Der er kun én mønsterrapport, der går igen i blusen, for jeg valgte at springe over nu og da, vinde enkelte farver fra i smådunter og sætte dem ind andre steder etc., så der ikke ville blive for meget sammenfald, det giver en fin effekt, synes jeg. Kroppen blev en anelse tætsiddende, men sådan kan det jo nemt gå, når man strikker uden opskrift.

 

I weekenden ville jeg egentlig ha' strikket meget på firkanter til Webstriks nye Stor-KnitAlong, som går ud på at strikke (næsten) et helt tæppe i løbet af året, med én firkant i måneden. Mit valg er, som også for 1½ år siden, stadig Great American Aran Afghan. Jeg HAR jo allerede strikket to felter, de tager jo i og for sig ikke lang tid hver især...så jeg har vel på en måde "sparet op" til to måneder, hvor jeg kan holde fri?   Lige nu er jeg i gang med et felt mere, som I kan få at se inden for nærmeste fremtid. Første begyndte jeg på et med 6 forskellige diagrammer, men hurtigt fandt jeg ud af, at familie-weekendliv og 6 diagrammer på en 30 x 30 cms firkant ikke er kompatibelt. Så nu strikker jeg i stedet Suzanne Atkinsons noget mere enkle firkant (s. 28 i bogen), en "børnetegning" med et hus, et træ og en sol. Jeg ændrer dog lidt på det, da jeg ikke ønsker korset på bygningen (jeg er ikke sååå "kirkeinteresseret" *host*), i stedet bliver det et alm. hus, og så har jeg lavet et enkelt hul i træstammen, så det ligner en afsavet gren.

Jeg har indtryk af, at jeg er ene om at mene, at tæppet skal være ret tæt i det. Jeg strikker efter opskrifternes anbefaling af pindestørrelse, selvom jeg i uld strikker ret fast, og jeg strikker i Brugsens strømpegarn lagt dobbelt. Sådan synes jeg, et arantæppe godt må være, tæt og lidt tungt, et rigtig rustikt tæppe...

Jeg fik dog ikke strikket så meget som ønsket, for mens Anna var til sit livs første "jeg er i byen alene"-børnefødselsdag i lørdags, kom vores genbo og tilbød os et gammelt teaktræschatol med indbygget sminkebord. Da jeg længe har villet rive et af de originale, indbyggede skabe ned i børneværelset (egentlig "the master bedroom"), greb vi anledningen med kun ét barn i huset, Brian greb et koben og en fuxsvans, og da Anna kom hjem, var hendes og Emils værelse ret store fælles værelse blevet 3 kvm større, og hun havde fået et "jeg er en stooooor pige i dag"-møbel (som var så spændende at lege med, at hun TO gange den dag lavede i bukserne af bar' forglemmelse *grrrr*)

Nåh...jeg har et hus, der skal "bygges" mens der er ro.

I am back and I sure want to be here more. :o)  I have been knitting on different stuff, doll's clothes for Anna's new and wonderful Cabbage Patch Doll and squares for The Great American Aran Afghan because I joined a KnitAlong in Webstrik.